Torsdagens videre avancement i Europa League er nu fortid, for søndag skal der leveres igen, når Vejle Boldklub er modstanderen i 3F Superliga.
I jagten på de tre point roterer Thomas Thomasberg og co. på fire pladser, hvilket giver spilletid fra første minut til Lee Han-beom, Kevin Mbabu, Victor Bak og Darío Osorio.
Start XI
Elias Olafsson, Kevin Mbabu, Lee Han-beom, Mads Bech, Victor Bak, Darío Osorio, Pedro Bravo, Denil Castillo, Mikel Gogorza, Franculino Djú, Adam Buksa.
Jonas Lössl er stadig hæmmet af det slag, han fik mod AGF, hvorfor Elias Olafsson vogter buret på ny.
Bænken
Jonas Lössl, Adam Gabriel, Paulinho, Martin Erlic, Dani Silva, Valdemar Byskov, Aral Simsir, Friday Etim, Cho Gue-sung.
Midlertidig trøje mod Vejle
Når FC Midtjylland i dag gæster Vejle Boldklub i 3F Superliga, bliver det ikke i den nye udebanetrøje, men i et midlertidigt spillersæt. Den officielle Away Jersey tages i stedet i brug den 31. august ude mod Brøndby.
Følg Vejle Boldklub – FC Midtjylland
Der er kampstart i Vejle kl. 14.00, og opgøret kan ses direkte på TV3 Sport og Viaplay eller følges i tekst og billeder via FC Midtjyllands sociale medier.
Samtidig er en god ‘second screen’ matchcentret på fcm.dk, som du kan tilgå ved kickoff. Her får du masser af fodboldindsigt via live statistik som Expected Goals, Heat- og Touch Maps.
