Akademiet

Akademiets weekend: U19 i intenst opgør mod FCN

Lørdag spillede FC Midtjyllands U19-hold deres anden kamp i sæsonen mod FC Nordsjælland. Opgøret endte 2-1 til gæsterne efter en hektisk afslutning.

25/08/25
Julie Ege
Foto: Daniel Stentz

Efter en god start på sæsonen med 2-1 mod Esbjerg sidste weekend kunne FC Midtjyllands U19-hold lørdag byde gæsterne fra FC Nordsjælland velkommen på EDC Arena i Ikast i 2. spillerunde.

Opgøret på midtjydernes hjemmebane endte 2-1 til FCN, men der skulle gå 77 minutter, inden der kom hul på bylden.

Markus Seim-Monsen bragte Nordsjælland foran med 1-0, og efter 87 minutter kunne August Skyttehave udligne til 1-1. Glæden var dog kort, og inden for samme minut fik Markus Seim-Monsen igen sparket bolden i nettet – nu til 2-1.

Det blev også kampens slutresultat til trods for, at FCN-midtbanespilleren Tjalfe Svendsen fik rødt kort i det 95. minut.

U19-drengene spiller næste kamp på lørdag den 30. august kl. 13.00 ude mod Randers. Du kan altid følge med i den aktuelle stilling og kampprogram for U19 her.

FC Midtjyllands U17-hold havde ingen kampe i den forgangne weekend, men de er klar igen lørdag den 30. august, når de – ligesom U19 – møder Randers på randrusianernes hjemmebane kl. 15.15. Du kan altid følge med i den aktuelle stilling og kampprogram for U17 her.

FC Midtjylland U19 1-2 FC Nordsjælland U19

77′ 0-1 Markus Seim-Monsen
87′ 1-1 August Skyttehave
88′ 1-2 Markus Seim-Monsen

FCM XI: Liam Selin, Daniel Dias Lucas, Mario Vladimir Amini, Lucky Clement, Albert Lodberg, Julius Emefile, James Alphinas, Daris Catak, Sebastian Lodberg, James Arinze, Malik Pimpong.