Europa League
torsdag 22/1 kl. 18:45
Brann Stadion
BRA SK Brann
N. Holm (19")
E. Kornvig (68")
J. Soltvedt (100")
3:3
FCM FC Midtjylland
M. Erlić (4")
Júnior Brumado (31")
M. Erlić (70")

Kryds i Bergen efter sen indkassering

Det var en rodet affære i Bergen torsdag aften, hvor FC Midtjylland spillede 3-3 med Brann. Nordmændene udlignede dybt inde i tillægstiden på et straffespark.

Torsdag aften spillede FC Midtjylland årets første betydende kamp, da man gæstede Brann på et velbesøgt Brann Stadion i Bergen.

Midtjyderne fik en god start på opgøret. Allerede efter fem minutters spil kunne Martin Erlic sende bolden i nettet og bringe gæsterne foran 0-1.

FC Midtjylland var tæt på at øge føringen 13 minutter inde i kampen, men efter tumult i Branns felt lykkedes det Matias Dyngeland at afværge.

Efter knap 20 minutter spillede Brann sig gennem midtjydernes bagkæde. De fik ikke fuldt udbytte af chancen, men kort efter udlignede Noah Holm til 1-1 på et hovedstød via et hjørnespark.

Brann satte midtjyderne under pres, men FC Midtjylland slog til på ny. Victor Bak smed et indlæg i feltet, som Júnior Brumado kontrolleret tog ned, inden han sikkert sparkede kuglen i nettet til 1-2.

Inden dommerens pausefløjt forsøgte Aral Simsir med et skud mod det lange hjørne, men Mathias Dyngeland fik hænderne på, og bolden blev sendt til hjørnespark. Midtjyderne kunne gå til pause med en føring.

Ikke langt inde i 2. halvleg dømte den bulgarske dommer, Georgi Kabakov, straffespark til hjemmeholdet, da bolden strejfede Cho Gue-sungs arm. Danske Emil Kornvig placerede sikkert bolden bag Elias Olafsson. 2-2.

Martin Erlic var ikke færdig og skrev sig på måltavlen igen efter 70 minutters spil. 2-3 med 20 minutter igen.

Hjemmeholdet lagde et hårdt pres på gæsterne, men det lignede længe tre nye europæiske FCM-point. Sådan skulle det dog ikke gå. Dybt inde i tillægstiden fløjtede Georgi Kabakov på ny for straffespark, og nordmændene udlignede til 3-3.

Det blev også kampens resultat. Nu venter den sidste kamp i Europa League-ligafasen, når kroatiske Dinamo Zagreb gæster MCH Arena næste torsdag kl. 21.00.

Expected Goals

Se Expected Goals for holdene og alle skud i kampen

SK Brann BRA
3:3
FC Midtjylland FCM

Momentum

Se holdenes momentum i løbet af kampen

Statistik

Se kampstatistik for holdene i kampen

SK Brann BRA
3:3
FC Midtjylland FCM