I Schweiziske Nyon satte lodtrækningen til UEFA Youth League 2. runde FC Midtjyllands U19-hold op mod enten Haverfordwest County fra Wales eller FK Budućnost Podgorica fra Montenegro.
FC Midtjyllands ældste akademimandskab tager del i Domestic Champions Path og kan se frem mod en hjemmekamp den 22. oktober med returopgør på udebane den 5. november. Vinderen af de to opgør kvalificerer sig til 3. runde, hvor kampene spilles den 26. november og den 10. december.
2. runde
FC Midtjylland – Haverfordwest County/FK Budućnost Podgorica
Som udgangspunkt fastlagt til den 22. oktober
Haverfordwest County/FK Budućnost Podgorica – FC Midtjylland
Som udgangspunkt fastlagt til den 5. november
3. runde
Går FCM videre til 3. runde, venter enten Larne FC, Racing FC Union eller FC Köln. De to førstnævnte møder hinanden i runde 1, og vinderen her møder sidstnævnte i runde 2.
Larne FC/Racing FC Union/FC Köln – FC Midtjylland/Haverfordwest County/FK Budućnost Podgorica
Som udgangspunkt fastlagt til den 26. november
FC Midtjylland/Haverfordwest County/FK Budućnost Podgorica – Larne FC/Racing FC Union/FC Köln
Som udgangspunkt fastlagt til den 10. december
Du kan følge U19-holdets europæiske opgør her på fcm.dk og på akademiets Facebook-side, hvor vi løbende opdaterer på midtjydernes kampe.
