Oddset Pokalen
onsdag 17/9 kl. 18:00
Aalborg Portland Park
AAB AaB
0:3
FCM FC Midtjylland
Júnior Brumado (50")
V. Byskov (63")
Cho Gue-Sung (79")

Videre i pokalen efter sikker 3-0-sejr over AaB

FC Midtjylland leverede en flot indsats i sæsonens første pokalkamp. Det blev en 3-0-sejr til gæsterne, som er videre i turneringen i jagten på pokaltitlen.

FC Midtjylland gik på banen onsdag aften i Aalborg til den første pokalkamp i sæsonen.

AaB spillede fra start i det, der lignede nordjydernes stærkeste opstilling, mens Mike Tullberg og co. skiftede på seks pladser.

Efter 11 minutter nåede gæsterne frem til deres første chance efter fint opspil af Brumado og Paulinho, men ikke nok til at bringe FC Midtjylland foran. De fortsatte presset og var det dominerende hold på bolden i store dele af 1. halvleg.

Efter 20 minutter meldte hjemmeholdet sig for alvor på banen, da de fik deres første skud på mål, men Joans Lössl afværgede. Hjemmeholdet lå langt tilbage på banen og gjorde det svært for midtjyderne at trænge igennem og blive rigtig farlige.

Efter pausen skulle der kun fem minutter til, før Junior Brumado fik hul på bylden og langt om længe kunne bringe midtjyderne foran 1-0 på oplæg af Franculino.

62 minutter inde i kampen kunne gæsterne skrive 2-0 på måltavlen efter et flot frisparksmål af Valdemar Byskov fra 25 meters afstand. En kanonscoring af den tidligere akademispiller.

Også Cho Gue-sung forsøgte at få netmaskerne til at blafre, men uden held – i første omgang. Senere kunne sydkoreaneren langt om længe lade jublen bryde løs. På en bold af fødselar Edward Chilufya lykkedes det Cho at score sit første mål efter at være kommet tilbage fra en lang skadespause.

3-0 til gæsterne, som sad på spillet og kørte sejren sikkert i hus. Dermed er holdet videre til 4. runde i Oddset Pokalen og sikrede en god generalprøve før lørdagens midtjyske derby på MCH Arena.

Expected Goals

Se Expected Goals for holdene og alle skud i kampen

AaB AAB
0:3
FC Midtjylland FCM

Momentum

Se holdenes momentum i løbet af kampen

Statistik

Se kampstatistik for holdene i kampen

AaB AAB
0:3
FC Midtjylland FCM