I FC Midtjylland har vi flere end 350 engagerede frivillige, som til hver eneste hjemmekamp spiller en afgørende rolle i afviklingen af vores kampe. Vores frivillige løser en bred vifte af opgaver før, under og efter kampene. Fælles for alle er, at de er med til at sikre, at gæsterne på MCH Arena oplever god service, store smil og højt humør.
De frivillige gør en uvurderlig forskel. Hver enkelt – uanset opgave – bidrager til klubbens stærke fundament og gør fodboldoplevelsen endnu bedre for både spillere, sponsorerer og ikke mindst fans. Det handler om at bidrage til klubbens succes og samtidig få unikke oplevelser og venskaber.
Men det at være frivillig i FC Midtjylland er mere end blot at hjælpe til under kampafviklingen på MCH Arena. Man bliver en del af et stærkt og loyalt fællesskab, hvor passionen for fodbold og lysten til at gøre en forskel går hånd i hånd. For det, der virkelig gør frivillighed i FC Midtjylland specielt, er den stærke kultur af sammenhold og fællesskab.
Det er ikke bare et job – det er en passion, der deles blandt alle, der engagerer sig.