Europa League er i fuld gang, og FC Midtjylland topper ligaspillet efter de første tre spillerunder. Næste udekamp er mod den aktuelle 2’er i Serie A, A.S. Roma.
Opgøret spilles på Stadio Olimpico med plads til mere end 70.000 tilskuere. Der er kickoff kl. 18.45 på det italienske nationalstadion, hvor FCM har spillet én gang tidligere i 2022 mod den anden Rom-klub, S.S. Lazio.
Billetsalg til kampen
FC Midtjylland står for salget af billetter til udebaneafsnittet efter nedenstående procedure:
- Skriv til billetsalg@fcm.dk og angiv det antal billetter, du ønsker, og oplys fulde navn, fødselsdato, nationalitet, køn og e-mailadresse på alle, du bestiller billet til.
- Billetprisen er 262 kr. for både børn og voksne (kampbillet + obligatorisk gebyr for shuttlebus til og fra Stadio Olimpico).
- Overfør det samlede beløb via Mobilepay til nummer 10953 og skriv den e-mailadresse, der er brugt til bestilling af billetterne i kommentarfeltet.
- Når vi har modtaget din bestilling, får du en bekræftelse på mail. Du modtager din billet på e-mail to dage før kampen.
- Husk at medbring et billede-ID, som du skal fremvise med billetten ved indgangen til udebaneafsnittet.
Praktisk information angående mødested og andet følger i ugen op til kampen. Har du spørgsmål vedrørende turen til Rom, bedes du henvende dig til SLO, Yakub Kan, på yka@fcm.dk.
Deadline for bestilling
Ønsker du billetter til kampen, skal de bestilles senest tirsdag den 25. november kl. 11.00.