Billetsalget til FC Midtjylland Kvindefodbolds kommende og potentielt afgørende hjemmekampe i A-Ligaen er åbnet. itm8 er kampsponsor på de to kampe og vil gerne invitere hele regionen til fodbold på MCH Arena.
Den første kamp spilles tirsdag den 11. november kl. 19.00 mod Kolding IF, som lige nu indtager sjettepladsen i A-Ligaen. I forårets kvalifikationsspil mødtes FCM og Kolding to gange, hvor midtjyderne trak sig sejrrigt ud af begge opgør. I den første A-Liga-kamp mellem de to hold tog Kolding en 2-0-sejr på Autocentralen Park.
Hent din billet via linket nedenfor og kom til tirsdagsfodbold på MCH Arena.
Den anden kamp spilles søndag den 16. november kl. 15.00 mod AGF Kvindefodbold. De aarhusianske gæster vandt det første møde på Ceres Park Vejlby. FCM går derfor på banen for at jagte vigtige point og revanche.
Hent din billet nedenfor og vær med til jagten på revanche mod AGF Kvindefodbold.