3F Superliga
søndag 30/11 kl. 16:00
MCH Arena
FCM FC Midtjylland
O. Diao (3")
D. Osorio (7")
A. Şimşir (15")
Franculino Djú (44")
Franculino Djú (47")
V. Byskov (65")
6:0
FCN FC Nordsjælland

Et ustoppeligt FC Midtjylland i storsejr

Midtjyderne var her, der og alle vegne, da de søndag eftermiddag sikrede en overlegen 6-0-sejr over FC Nordsjælland.

Søndag eftermiddag var FC Midtjylland tilbage på hjemmebanen i Herning, da de tog imod FC Nordsjælland.

Første mulighed bød sig efter kun tre minutter. Valdemar Byskov sendte bolden ind i feltet, hvor Ousmane Diao fik sat hovedet på og bragte hjemmeholdet foran 1-0.

Det var et dominerende FC Midtjylland, som fortsatte det høje pres. FC Nordsjælland havde deres første chance efter seks minutter, da de spillede sig gennem midtjydernes forsvar og sendte kuglen med kurs mod den bagerste stolpe, men uden held.

Midtjyderne fortsatte det flotte spil, og efter otte minutter øgede værterne til 2-0. Aral Simsir forsøgte med en afslutning, men Andreas Hansen parrerede. Dario Osorio stod klar i feltet og fik samlet op, hvorefter han gjorde det til 2-0 til hjemmeholdet.

Efter et kvarter blev Aral Simsir mand for det tredje midtjyske mål. Et flot træk ind i banen og et sikkert spark mod den bagerste stolpe.

1. halvleg satte to streger under hjemmeholdets overtag, mens gæsterne var i en mere afventende rolle. Kort inden pausen fik Cho mulighed for at øge til 4-0 i en en-mod-en med Andreas Hansen, men den nordsjællandske keeper fik hænderne på og afværgede.

Lige som man troede, at der skulle fløjtes til pause, fik Franculino sig også skrevet på måltavlen. En bold i feltet fra Aral Simsir blev rettet af og sikkert sparket i nettet. En overlegen 4-0-pauseføring.

Knap var 2. halvleg fløjtet igang, før Franculino endnu engang var på vej mod FCN-målet. Uden at tøve afsluttede den unge 3F Superliga-topscorer og gjorde det til 5-0 på MCH Arena.

Igen var det lige ved og næsten for Cho, da han også sparkede bolden i netmaskerne, men efter et kort VAR-check blev målet annulleret.

Det lavede Valdemar Byskov dog om på. Han fik kuglen serveret på et sølvfad fra Mads Bech, og med præcision fik han netmaskerne til at blafre.

Aftenens slutresultat tangerer en klubrekord. Kun én gang tidligere er der blevet vundet 6-0 på MCH Arena – i den første kamp på MCH Arena i 2004 mod AB.

Torsdag venter et nyt opgør mod FC Nordsjælland – denne gang i Oddset Pokalens kvartfinaler.

Expected Goals

Se Expected Goals for holdene og alle skud i kampen

FC Midtjylland FCM
6:0
FC Nordsjælland FCN

Momentum

Se holdenes momentum i løbet af kampen

Statistik

Se kampstatistik for holdene i kampen

FC Midtjylland FCM
6:0
FC Nordsjælland FCN