Scan Global Logistics har været partner i FC Midtjylland siden februar 2022, og det gode partnerskab fortsætter nu i yderligere to år.
Ifølge FC Midtjyllands salgschef, Hans Peter Riis, er forlængelsen en glædelig nyhed.
– Vi er utroligt glade for at forlænge partnerskabet med Scan Global Logistics, der også fremadrettet lægger navn til hovedtribunen på MCH Arena, siger han og fortsætter:
– Scan Global Logistics er en international virksomhed, og i forhold til FC Midtjyllands ambitioner passer vi rigtig godt sammen, og vi glæder os meget over det udvidede samarbejde med en af vores store og vigtige partnere.
FC Midtjylland og Scan Global Logistics indgår stort partnerskab
Scan Global Logistics er en transport- og logistikvirksomhed med hovedsæde i København og mere end 5.100 medarbejdere fordelt på 60 lande med over 200 lokationer. Som en fremadstormende virksomhed ser de frem til at fortsætte partnerskabet.
Steen Søgaard, der er regionschef for Nordeuropa hos Scan Global Logistics, udtaler:
– Vi er glade for vores samarbejde med FC Midtjylland og forlængelsen af kontrakten. Det tætte partnerskab har allerede givet mange fordele med sig, og der er stor værdi i fællesskabet, både for vores forretning og for de relationer, vi har opbygget i og omkring det midtjyske.
– Vores tilgang til at løse komplekse logistiske udfordringer matcher den professionalisme og konkurrenceånd, som FC Midtjylland står for, og derfor er vi et godt match, og vi glæder os til at være med på FC Midtjyllands rejse de kommende år.
Scan Global Logistics
- Transport- og logistikvirksomhed, som blev grundlagt i 1975
- Tilbyder logistikløsninger på verdensplan via vej, bane, sø og luft
- Mere end 5.100 medarbejdere verden over