Friday Etim skiftede til dansk fodbold og FC Midtjylland i sommer, men nu drager han sydpå for at tørne ud for FC Fredericia i jagten på mere spilletid. 3F Superliga-oprykkerne har købt den nigerianske angriber fri af kontrakten i det midtjyske.
– Etim skal ud og have mere spilletid, end han har fået her i FC Midtjylland. Han har lagt en stor indsats for dagen, siden han ankom i sommer, og har været topprofessionel hele vejen igennem, siger sportschef Kristian Bach Bak og fortsætter:
– Nu får han muligheden for at for alvor blive testet og vise sig frem i Superligaen. Vi glæder os til at følge ham og ønsker ham alt det bedste fremover.
Friday Etim står noteret for fire førsteholdskampe for FC Midtjylland.
