3F Superliga
søndag 10/5 kl. 14:00
Right To Dream Park
FCN FC Nordsjælland
0:0
FCM FC Midtjylland

Chancer i begge ender – men ingen mål i Farum

Der var chancer til mere hos begge lejre, men både FC Midtjylland og FC Nordsjælland måtte gå fra banen uden mål søndag eftermiddag på Right to Dream Park.

En svær udekamp i Farum ventede i 3F Superligas næstsidste spillerunde, hvor der fortsat var alt på spil i landets bedste fodboldrække.

Mike Tullbergs tropper startede dysten på kunstgræsset fornuftigt, men lige så stillede åd værterne sig ind i kampen og satte sig på spillet.

Første reelle mulighed opstod knap 20 minutter inde, da Caleb Yirenkyi headede et frispark snært forbi Elias Olafssons mål.

FCM lurede på omstillingerne, og i det 32. minut opstod en god mulighed. Victor Bak brød kuglen og sendte Edward Chilufya dybt. Den zambiske hurtigløber strøg afsted alene mod Andreas Hansens mål, men afslutningen sad for yderligt. En stor chance misbrugt.

FCN skulle have bragt sig foran ét minut senere. Kevin Mbabu headede FCN’s Ibrahim Adel fri foran mål, men Elias Olafsson diskede op med en flot parade på egypterens hovedstød. Returen endte hos Prince Amoako, og på ny viste den tidligere akademispiller imponerende reflekser.

De to hold gik til pause ved 0-0.

Dystens sidste 45 minutter forløb tæt. FCN havde muligheder, FCM det samme – og med det objektive øje tilfaldt de største nok hos førstnævnte.

Ikke desto mindre var Júnior Brumado tæt på at indtage en helterolle 20 minutter før tid. På en kontra blev den brasilianske angriber spillet fri ved feltkanten, men afslutningen ramte overliggeren.

I den modsatte ende viste Elias Olafsson topspil – en perfekt måde at svare tilbage på tiltale fra seneste kamp, hvor islændingen var impliceret i Viborgs udlignende scoring.

Det bølgede frem og tilbage i en nervepirrende afslutning, hvor begge hold jagtede de tre point i ambitionen om henholdsvis guld- og bronzemedaljer.

Men mere skete der ikke. Ét point i Farum.

Expected Goals

Se Expected Goals for holdene og alle skud i kampen

FC Nordsjælland FCN
0:0
FC Midtjylland FCM

Momentum

Se holdenes momentum i løbet af kampen

Statistik

Se kampstatistik for holdene i kampen

FC Nordsjælland FCN
0:0
FC Midtjylland FCM