Klubben

Traditionen tro: FC Midtjylland iklædt fodboldtrøjer til et godt formål

Fredag iførte alle i FC Midtjylland og på Guldminen sig fodboldtrøjer i anledning af FodboldtrøjeFredag, der er Børnecanderfondens årlige indsamlingdag til fordel for børn med kræft. Nogle af førsteholdsspillerne fortæller om historien bag deres trøjer nedenfor.

06/03/26
Christian Rothausen
Foto: Daniel Stentz

Junior Zé var hoppet i en FC Salzburg-trøje båret af en af hans bedste kammerater, Ousmane Diao havde iført sig en match worn Ousmane Diomande-trøje fra Sporting CP, mens Philip Billing troppede op i en Celtic-trøje med “Rasmussen” (Morten ‘Duncan’, red.) på ryggen.

FC Midtjylland-spillere, trænere og andre ansatte samt Guldminen havde fredag byttet hverdags- og træningstøj ud med fodboldtrøjer fra alle verdenshjørner – hver især med en unik historie, et minde eller anden betydning.

Anledningen var Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag til fordel for børn med kræft. Danske Spil er initiativtager til projektet og har udviklet #FodboldtrøjeFredag.

Et initiativ, FCM støtter op omkring, ved altid at iføre sig fodboldtrøjer den første fredag i marts for at skabe opmærksomhed og udtrykke støtte til kræftramte børn og deres familier i en ubeskrivelig svær tid.

Junior Zé – FC Salzburg, Enrique Aguilar

– Den er fra en af mine bedste venner, som spiller i Salzburg, Enrique Aguilar. Som sagt er han en af mine bedste venner, så det er derfor, jeg har den på, fortæller den 19-årige kantspiller.

Mikael Uhre – FC Midtjylland, Frederik Brandhof

– ‘Brandhof’ er mit mellemnavn, og jeg har ‘Brandhof’ (Frederik, red.) på ryggen i dag – det er min kære svoger, siger Mikael Uhre.

Elias Olafsson – Frankrig, Mike Maignan

– Jeg har taget en Frankrig-trøje på med deres målmand, Mike Maignan. Jeg synes, den er meget fed, siger vores islandske keeper, der har byttet sig til den i en landskamp.

Sådan støtter du

Ønsker du også at støtte Børnecancerfonden? Tag en fodboldtrøje på, indbetal et valgfrit beløb til Mobilepay 201717 og del gerne et billede på de sociale medier med #FodboldtrøjeFredag.

Du kan læse meget mere om initiativet nedenfor, som førsteholdstruppen i fællesskab har doneret penge til.

Støt børnecanderfonden her