FC Nordsjælland U17 2-1 FC Midtjylland U17
3′ 0-1 Alexander Mani Gudjonsson
11′ 1-1 Arda Durmaz
74′ 2-1 Filip Moon Petersen
FCM XI: Jonas Holmgaard, Berthram Svendsen, Oskar Lauridsen, Noah Kjer, Konrad Graulund, Tahir Kolici, Oskar Borko, Karl Konrad Bach Bak, Frederik Nykjær, Albert Riis, Alexander Mani Gudjonsson.
FC Midtjyllands U17-mandskab havde lørdag taget turen til Farum, hvor de gæstede Right to Dream Park. Midtjyderne lagde godt fra start, da Alexander Mani Gudjonsson sendte bolden i nettet og bragte FC Midtjylland foran efter kun tre minutter.
FC Nordsjællands centrale midtbanespiller, Arda Durmaz, fulgte dog op og fik udlignet kort efter. Længe var stillingen 1-1, men med 25 minutter igen lykkedes det hjemmeholdet at lægge sig i spidsen, da Filip Moon Petersen scorede til 2-1.
Det blev også kampens resultat, og U17-drengene måtte derfor rejse hjem uden point i denne omgang.
Næste opgør er på lørdag den 14. marts kl. 15.15 mod Lyngby. Opgøret spilles på EDC Arena i Ikast.
Du kan finde den aktuelle stilling og kampprogram for U17 her. Alle U17- og U19-hjemmekampe kan streames på Akademiets YouTube-kanal.
FC Nordsjælland U19 4-2 FC Midtjylland U19
5′ 0-1 Sebastian Lodberg
24′ 1-1 Rayan Bardghji
29′ 2-1 Matej Tuka
30′ 2-2 Egill Orri Arnarsson
46′ 3-2 Rayan Bardghji
72′ 4-2 Daniel Ingi Johannesson
FCM XI: Sigurdur Jökull Ingvason, Egill Orri Arnarsson, Chichi Capo, Lucky Clement, Albert Lodberg, Frederik Bunten, Malik Pimpong, Sebastian Lodberg, Alberto Velasquez, Viktor Bastrup, Olaide Jamal.
Det blev et målrigt opgør for FC Midtjyllands U19-hold, som også mødte FC Nordsjælland denne weekend i Farum. Sebastian Lodberg skulle ikke bruge mange minutter, før han kunne sparke midtjyderne foran 1-0.
Efter 24 minutter fik FC Nordsjællands Rayan Bardghji også sendt bolden i nettet og udlignede til 1-1. Få minutter senere var det Matej Tuka, som kom på måltavlen, da han bragte værterne i front.
Den midtjyske ventreback Egill Orri Arnarsson fik udlignet til 2-2 kun ét minut efter nordsjællændernes mål.
I anden halvleg var det dog kun hjemmeholdet, som lykkedes med at score – først Rayan Bardghji med sit andet mål i opgøret og derefter den islandske venstrekant Daniel Ingi Johannesson.
Opgøret endte 4-2 til FC Nordsjælland.
Næste gang U19-mandskabet skal i aktion er på lørdag den 14. marts kl. 13.00, når de tager imod Lyngby på EDC Arena. Du kan finde den aktuelle stilling og kampprogrammet for U19 her.
