Sidste lørdag bød på et skuffende 2-2-resultat mod Sønderjyske, men ikke desto mindre var noget, som det plejede at være i indeværende sæson – nemlig at Aral Simsir stod bag både mål og oplæg.
Tal fra statistikbanken Opta viser, at kun Gustav Isaksen har matchet Aral Simsirs nuværende mål- og assisttotal i en enkelt FCM-Superligasæson siden 2014/15.
Isaksen leverede i 2022/23-sæsonen 18 mål og fem assists, mens Aral Simsir i skrivende stund – med syv ligakampe forude – står noteret for ni scoringer og 14 oplæg.
Aral Simsir – Jagten på Gennembruddet
Kun Franculino har en højere mål- og assist-produktion pr. minut spillet set over hele rækken i indeværende sæson. Ligaens topscorer har været leveringsdygtig hvert 65. minut, mens Aral Simsir har haft sidste eller næstsidste fod på en scoring hvert 67. minut.
FCM kan bryste sig af at have fire spillere i top-5, idet Valdemar Byskov er 3’er på listen med en målinvolvering pr. 101. minut, mens Júnior Brumado er 5’er med en produktion hvert 132. minut.