Herreholdet

Franculino skulle vente længe på at sparke, men topscoreren var kølig fra 11-meterpletten

Dugfrisk reaktion fra Franculino, som kom ind og leverede scoringen til 1-0 i søndagens sejr. Topscoreren fortæller, at han ikke var præget af nervøsitet i den lange ventetid før sit straffespark.

12/04/26
Christian Rothausen
Foto: Daniel Stentz

I sidste spillerunde gjorde Franculino comeback, og søndag var han tilbage på måltavlen med sin ligascoring nummer 17.

Sikke en kamp, Francu. Hvordan så du de 90 minutter – først fra bænken og sidenhen på banen?

– Det var en svær kamp, men det var en god oplevelse. For os var det her en udfordring og en mulighed for at vise, hvad vi kan – og det synes jeg, vi gjorde, indleder Franculino.

Du skulle vente længe, før du fik lov til at tage straffesparket. Hvordan var det at stå der og vente med alt det, som skete omkring dig?

– Jeg vidste ikke rigtig, hvad der foregik. Men hvis jeg er nødt til at vente så lang tid på at sparke et straffespark, så er det det, jeg gør. Det vigtigste var, at kendelsen ikke blev underkendt.

Var du nervøs?

– Nej, aldrig.

Hvad betyder det for dig at være tilbage på måltavlen efter den lange tid ude?

– Det gør mig virkelig glad at score igen efter at være kommet tilbage fra den her skade. Det betyder meget. Jeg står med en virkelig god følelse her efter kampen.

Forude venter seks altafgørende kampe i 3F Superliga. Hvordan ser du frem til alt det, vi går i møde?

– Alle kampe er vigtige, og vi kommer til at gå ind til hver og en, som var de finaler. Der bliver brug for hele gruppen, alle spillere, og vi kommer til at give alt, lyder det afsluttende fra FCM’s nr. 7.

Topbrag på MCH Arena

Mandag gæster AGF et fyldt MCH Arena i et vaskeægte topbrag i 3F Superliga, hvor der bliver brug for alle på lægterne i jagten på tre vigtige point. Der er fortsat få pladser tilbage på C.C.-tribunen, men derudover er alle sæder på stadion revet væk.

Billetinfo: FCM v BIF