Normalt foregår salget af billetter til FCM-awaysnit på det respektive hjemmeholds platforme, men til topkampen på Ceres Park Vejlby den 26. april bliver denne procedure anderledes.
Her kommer salget af biletter til udebaneafsnittet nemlig til at foregå via. FC Midtjyllands hjemmeside.
Billetsalget åbner torsdag kl. 12.00, og du kan sikre din plads på stadion nedenfor. Der er kampstart i Aarhus kl. 20.00, og vi håber, så mange som muligt har lyst til at tage turen i jagten på tre vigtige point i guldkampen.
Praktisk faninformation
Nedenfor samler vi al den relevante information, du har brug for som medrejsende fan på Ceres Park Vejlby.
Adresse: Vejlby Centervej 53, 8240 Risskov
Tribune: B1
Awayafsnit åbningstid: 18.30 – vi anbefaler at komme i god tid
Parkering: Tranekærvej 68P, 8240 Risskov
Har du spørgsmål forud for udebaneturen, kan du som altid række ud til vores SLO, Yakub Kan, på yka@fcm.dk.
Bustur med Black Wolves
Alle er velkommen til at tage med Black Wolves-bussen til udekampe. Du betaler selv for turen, men er du medlem af Black Wolves, får du gratis billet til 3F Superliga-kampe.
Black Wolves tilbyder desuden studierabat på busturene til studerende med gyldigt studiekort.