Efter dialog mellem parterne er det besluttet, at Bent Christensen fratræder sin stilling i FC Midtjylland.
– Bent har af personlige årsager ikke mulighed for at fortsætte i rollen. Det har vi haft en åben og ordentlig dialog om, og beslutningen er truffet i gensidig respekt og med blik for det, der er rigtigt i situationen. Vi takker Bent for hans indsats og ønsker ham alt det bedste fremover, siger fodbolddirektør Jacob Larsen.
Bent Christensen udtaler:
– Jeg er taknemmelig for at have fået muligheden for at være en del af FC Midtjylland og arbejdet med nogle af landets mest talentfulde unge spillere samt dygtige medarbejdere. Selvom samarbejdet nu ophører, ser jeg tilbage på tiden i klubben med glæde og respekt. Jeg ønsker FC Midtjylland alt det bedste fremover og er overbevist om, at klubben vil fortsætte sin stærke udvikling som en af Danmarks absolut bedste klubber.
