Ventetiden er snart ovre for alle, der savner at se FC Midtjylland i aktion.
Opstarten er allerede i gang, og på lørdag venter første test, når FC Midtjylland møder norske Lillestrøm. Samtlige testkampe frem mod 2026/27-sæsonen vises gratis, så fansene kan følge med, når Mike Tullberg og Superliga-mandskabet tager de første skridt mod den nye sæson med minutter i benene, nye relationer på banen og mulighed for at se både etablerede profiler, nye ansigter og unge spillere i aktion.
For FC Midtjylland handler det samtidig om at bringe fansene endnu tættere på.
– Det skal være nemt at følge FC Midtjylland – også før sæsonen for alvor går i gang. Testkampene er dér, hvor fansene får de første svar: Hvordan ser holdet ud, hvem får chancen, og hvilke relationer begynder at tage form? Derfor viser vi kampene gratis. Samarbejdet med Sort Snak giver samtidig hjemmekampene et fanperspektiv i øjenhøjde, som passer rigtig godt til FC Midtjylland, siger Mads Hviid Jakobsen, kommunikationschef i FC Midtjylland.
De tre hjemmekampe bliver kommenteret i samarbejde med fanpodcasten Sort Snak. Her sætter Oliver Okstrøm og Thomas Schouv Jacobsen sig bag mikrofonen sammen med Jonas Dal fra FC Midtjylland.
Kampene vises i samarbejde med Eleiko og AL Sydbank
Kampe i pre-season
Her kan du få det fulde overblik over opstartens fem testkampe:
FC Midtjylland – Lillestrøm
Den 20. juni kl. 13.00
Hybridbanen, Herning Fremad
Malmø FF – FC Midtjylland
Den 26. juni kl. 14.00
Eleda Stadion, Malmø
FC Midtjylland – Silkeborg IF
Den 4. juli kl. 14.00
Hybridbanen, Herning Fremad
Cardif City FC – FC Midtjylland
Den 11. juli kl. 13.30
Cardiff City Stadium, Cardiff
FC Midtjylland – OB
Den 17. juli kl. 16.00
MCH Arena, Herning
