Torsdag den 23. juli spiller FC Midtjylland den første kamp i sæsonen mod tyrkiske Beşiktaş JK i Istanbul.
Kan du ikke være med på udebane, kan du i stedet se opgøret på storskærm i fanzonen ved MCH Arena sammen med andre FC Midtjylland-fans, så tag din familie og venner under armen og deltag i en hyggelig aften.
Inden kampstart kl. 20.00 vil der være god stemning i fanzonen med madboder og food trucks, mulighed for at købe 26/27-sæsonens hjemmebane- og udebanetrøje samt flere forskellige aktiviteter på forpladsen.
Program for dagen
Kl. 15.00 – FCM Shop åbner: Hjemmebane- og udebanetrøjen til 26/27-sæsonen kan ses og købes
Kl. 17.00 – Fanzonen med madboder og food trucks åbner
Kl. 20.00 – Kampen mellem Beşiktaş JK og FC Midtjylland fløjtes i gang
Køb billet til arrangementet
Billetsalget til arrangementet er åbent, og du kan købe billet via linket nedenfor. En billet koster 50 kr. og giver adgang til storskærmsarrangementet samt én vand, sodavand eller øl.
OBS. Når du skal logge ind i billetsystemet for at købe billet, skal du fremover logge ind med FCM ID i den loginboks, du møder. Har du endnu ikke et FCM ID, kan du stadig logge ind med din almindelige bruger i billetsystemet. Det kan du gøre ved at klikke på linket i teksten under loginboksen, hvorefter den gamle loginboks kommer frem.
Stream kampen
Hvis du ikke deltager i arrangementet på MCH Arena, kan du købe adgang til kampen gennem vores partner SolidSport.