Akademiet

Sæsonstart endte uafgjort for U19 i Brøndby

I lørdags sparkede FC Midtjyllands U19-mandskab sæsonen i gang på Brøndby Stadion, og de kunne trods dominans rejse hjem med et uafgjort resultat i en målløs affære.

10/08/26
Julie Ege
Foto: Mikkel Rokkjær

Efter sommerpausen løb FC Midtjyllands U19-hold igen på banen i lørdags, da de i sæsonens første kamp mødte Brøndby på udebane.

Det var et opgør, som FCM dominerede, men alligevel endte 0-0. Det betyder, at begge mandskaber kunne tilføje et enkelt point i tabellen, der i den nye sæson indeholder hele 16 hold, som undervejs vil blive opdelt i tre; en top-6, midt-6 og bund-6 med to hold fra Divisionen.

Samtidig er straffesparkskonkurrence ved uafgjort blevet skippet.

Hen over sommeren har der været udskiftning på U19-cheftrænerposten, hvor Svend Graversen er tiltrådt i rollen som øverst ansvarlige. Han assisteres af Joachim Møller Jensen og Rilwan Hassan.

Svend Graversen tilbage på akademiet

Svend Graversens tropper skal igen i aktion på lørdag kl. 12.30, når turen går til Haderslev i mødet med Sønderjyske.

Se den aktuelle stilling og kampprogrammet for U19 her. Alle U17- og U19-hjemmekampe kan streames på akademiets YouTube-kanal.

Brøndby IF 0-0 FC Midtjylland

FCM XI: Sigurdur Ingvason, Ikenna Prosper Ude-Chukwu, Chichi Capo, Olaide Jamal, Magne Norn, Frederik Vestergaard, Hassan Kashietu, Emmanuel Alase, Viktor Bastrup, James Alphinas, Alexander Mani Gudjonsson.

Akademiets opstart: Nye velkendte ansigter og forlængelse af hovedsponsor