På grund af et større arrangement i Messecentret er Kaj Zartows Vej spærret ved rundkørslen mod Lind. Alle tilskuere skal derfor forbi Vardevej for at komme frem til stadion.
Samtidig er der vejarbejde ved flere af motorvejsafkørslerne på Midtjyske Motorvej, som kan forlænge rejsetiden.
Vi anbefaler derfor at køre hjemmefra i ekstra god tid og være forberedt på længere rejsetid til og fra stadion.
I det omfang det er muligt for dig, anbefaler vi at køre langs Dronningens Boulevard, og dreje ned ad Messevejen for at komme til Vardevej.