FC Midtjylland U17 1-3 Randers FC U17 (1-0)
39′ 1-0 Karl Bach Bak
63′ 1-1 Bertram Corvenius Damgaard
78′ 1-2 Joseph Njuguna
86′ 1-3 Victor Eibye
FCM XI: Sebastian Lindhardt, Lukas Nielsen, Tristan Malik Due Lawaetz, Oskar Jørgensen Lauridsen, Oskar Borko, Karl Bach Bak, Tahir Kolici, Frederik Nykjær, Lucca Leal Soares, Viktor Johansen, Hector Gotlieb Andersen.
FC Midtjyllands U17-mandskab tog lørdag imod Randers på hjemmebanen i Ikast.
Midtjyderne kom godt fra start og kunne kort inden pausen skrive 1-0 på måltavlen efter en scoring af Karl Bach Bak.
Gæsterne meldte sig dog for alvor ind i kampen i 2. halvleg, hvor Bertram Corvenius Damgaard fik udlignet til 1-1. Også Joseph Njuguna kunne sende bolden i nettet og bragte Randers Freja foran 2-1.
Victor Eibye scorede kampens sidste mål og sikrede en 3-1-sejr til gæsterne. Midtjyderne måtte derfor slutte uden point.
U17 spiller deres næste kamp mod AaB den 10. oktober kl. 15.15 i Aalborg. Du kan se den aktuelle stilling og kampprogrammet for U17 her.
FC Midtjylland U19 3-0 Randers Freja FC U19 (1-0)
42′ 1-0 Emmanuel Alase
70′ 2-0 Egill Orri Arnarsson
76′ 3-0 Emmanuel Alase
FCM XI: Sigurdur Jökull Ingvason, Ikenna Prosper Ude-Chukwu, Egill Orri Arnarsson, Hassan Momodu Kashietu, Olaide Jamal, Frederik Vestergaard, Alberto Velasquez, James Alphinas, Joseph Okuaghare, Emmanuel Alase, Alexander Mani Gudjonsson.
Lørdag mødte også FC Midtjyllands U19-hold Randers’ ditto i et eftermiddags-opgør på EDC Arena.
Den svenske offensivspiller Emmanuel Alase sikrede en 1-0-føring til midtjyderne kort inden pausen.
Efter 70 minutter sendte islandske Egill Orri Arnarsson kuglen i gæsternes mål og øgede føringen til 2-0. Emmanuel Alase bød sig til igen og kunne skrive endnu et mål på CV’et, da han sluttede kampen af med scoringen til 3-0.
En sejr til det ældste akademimandskab, som dermed sikrede sig tre vigtige point.
U19-holdet skal igen i aktion den 10. oktober kl. 13.00 på AaB’s anlæg i Aalborg. Du kan se den aktuelle stilling og kampprogrammet for U19 her.
Alle U17- og U19-hjemmekampe kan streames på akademiets YouTube-kanal.
