Trods sin unge alder står Mikel Gogorza allerede noteret for 67 kampe, ni mål og syv assists på FC Midtjyllands førstehold. Den tidligere akademispiller er af mange blevet udråbt som et af Danmarks største talenter, men hans udviklingskurve er den seneste tid blevet bremset.
Det skyldes en drilsk skade, der har holdt den dansk-baskiske kantspiller ude i hele indeværende sæson, men som også har påvirket ham negativt i en længere periode forinden.
Fans og andre interesserede vil dog have bemærket, at Gogorza på det seneste har været tilbage på træningsbanerne i Ikast. Og ganske rigtigt går det i den rigtige retning.
– Det går godt. Først og fremmest går det fremad, og det har været det vigtigste for mig i de her måneder, fordi der har været en periode, hvor det slet ikke blev bedre. Jeg føler, at jeg kan lave mere og mere – både en masse på banen og en masse i gym.
– Lige nu er der ikke noget at klage over, indleder den 20-årige FCM’er, som dog endnu ikke kan give et konkret bud på, hvornår han er klar til at spille kampe:
– Det er svært at sige, men jeg føler, at jeg er tæt på. Der er nogle, som har lidt mere viden end mig, og som sætter nogle restriktioner i forhold til, hvornår det er fornuftigt at skrue op. Det skal være på det rigtige tidspunkt og ikke kun, når jeg selv føler, at jeg er klar.
I øjeblikket træner Mikel Gogorza individuelt på banen sideløbende med en masse træning i gym. Han er begyndt at afslutte på mål og indarbejde mere bevægelse i sine øvelser.
– Jeg synes stadig, at jeg mangler lidt. Det er klart, når man har været ude så længe. Men det er bare fedt at være tilbage på banen, og jeg føler, at jeg bevæger mig frit. Nu glæder jeg mig til at komme tilbage i holdtræningen, for det er også dér, man får den sidste skarphed tilbage. Det er svært, når man træner alene, fortæller han.
En måned alene i München
Mikel Gogorza erkender, at det har været et langt år. Han har spillet med smerter gennem længere tid, og til sidst var der ingen anden udvej end at trække stikket for en periode.
– Det har været svært. Man har gerne villet spille, men kroppen har ikke været med, og alligevel har man spillet lidt. Jeg har haft mange tilbageslag, og i pre-season var jeg nødt til at lytte til min krop. Vi blev enige om, at nu var det nok. Det ville ikke blive bedre af, at jeg blev ved med at spille, så vi måtte finde en anden vej til at komme igennem det.
For nogle måneder siden betød det, at Mikel Gogorza blev tilknyttet en klinik i München, hvor han gennemgik et behandlingsforløb med nogle af de førende specialister inden for området. De arbejder også sammen med blandt andre flere af Bayern Münchens verdensstjerner.
– Vi arbejdede med de forskellige problemer, og jeg oplevede nogle markante fremskridt. Da de vurderede, at jeg var klar til at blive sendt tilbage, gjorde vi det. Nu er jeg i gang med et rigtig godt forløb med Kevin (fysioterapeut i FCM, red.), og jeg har stadig kontakt til dem i München. Der er et supergodt samarbejde, og vi er alle i tæt kontakt. Forløbet er fortsat herhjemme på en rigtig god måde.
– Der er blevet skruet meget op, siden jeg kom tilbage, selvom der kun er gået omkring en måned. I starten trænede jeg kun lidt i gym, og jeg måtte nærmest ikke løbe. Nu sprinter jeg på banen, spiller bold og den slags. Så jeg er et positivt sted lige nu.
Tiden i München foregik uden venner og familie, men ikke desto mindre ser Gogorza tilbage på opholdet som en god oplevelse.
– Det var fedt og lærerigt. Et virkelig professionelt setup. Jeg vågnede, trænede og havde derefter lidt fritid i München, som er et dejligt sted. Jeg har intet dårligt at sige om det, siger han.
Svært ved at se kampe på tv
Med en kampkalender på i gennemsnit to kampe om ugen misser man hurtigt store dele af sæsonen, når man er ude i så lang en periode, som Mikel Gogorza har været.
Den tidligere akademispiller erkender, at det har været svært at følge med fra sidelinjen.
– Det har det virkelig været (svært, red.). Man har jo lyst til at være inde på banen. Nogle gange har jeg haft svært ved at se kampene på tv og ikke haft lyst til det, fordi jeg ikke har kunnet gøre noget ved udfaldet. Men jeg har gjort mit for at støtte holdet så meget som muligt, og når vi spiller på hjemmebane, sørger jeg for at være der.
– Heldigvis går det godt, og jeg glæder mig til at komme ind på et hold, der fungerer så godt. Der er ikke så meget andet at gøre end at støtte dem fra siden af, og når jeg kommer tilbage, skal jeg levere på banen, siger Mikel Gogorza.
I sommerens transfervindue sagde FC Midtjylland blandt andre farvel til Aral Simsir, Valdemar Byskov, Franculino og Darío Osorio. Mange forventede derfor, at en af de kreative erstatninger skulle findes internt i truppen i form af Mikel Gogorza.
Derfor er han heller ikke i tvivl om, at der venter ham en rolle, når han er klar igen.
– Det er præcis den følelse, jeg har. Jeg føler virkelig, at jeg kan komme ind og bidrage med noget. Man sidder og tripper – det må jeg være ærlig at sige. Når man er på stadion og kan mærke stemningen og græsset… Jeg har bare lyst til at være derude, men det er vigtigt, at jeg holder snuden i sporet, så jeg kommer helt rigtigt tilbage.
– Når den tid kommer, må det være op til Mike, om det skal være fra start eller fra bænken i en periode. Det er jeg sådan set lidt ligeglad med, så længe jeg kan bidrage, siger han.
Fansene giver energi
Der har den seneste tid været stor interesse for Mikel Gogorzas situation. For hovedpersonen selv har interessen udelukkende været en positiv anerkendelse.
– Bare det at snakke med fansene giver energi. Flere har spurgt, hvornår jeg er tilbage, og selvom det er svært at give et præcist svar, sætter jeg pris på interessen. Det var fedt, da de kom til træning forleden (før Viborg, red.). Jeg var nede at klappe lidt, og det er lang tid siden, jeg har oplevet det.
– Jeg glæder mig helt vildt til, at vi kan gøre det fra banen efter nogle sejre, og at vi kan stå der og hoppe sammen igen.
Kan du tage noget med dig fra det her forløb, når du igen er tilbage på banen?
– Jeg synes allerede, at jeg har lært noget nyt i forhold til, hvordan kroppen hele tiden skal være i balance. Generelt synes jeg bare, at jeg har et bedre udgangspunkt nu, og jeg tænker meget mere over min krop. Tidligere gik jeg bare ud på banen, spillede fodbold og gik ind igen. Jeg kan ikke gøre det samme længere, som da jeg var 13 år, lyder afslutningsbemærkningen.