3F Superliga
søndag 23/4 kl. 14:00
Nordstern Arena
ACH AC Horsens
0:2
FCM FC Midtjylland
J. Gomez (9")
G. Isaksen (69")

Statistikken på udebane fortsætter

Et selvmål og en Gustav Isaksen-scoring banede vejen for tre point søndag eftermiddag i Horsens.

21 sejre i de seneste 26 3F Superliga-møder med AC Horsens. Søndag ventede der endnu et opgør mod den østjyske klub i jagten på at forsvare den playoffgivende position i Kvalifikationsspillet.

Og det startede også med et midtjysk overtag. Særligt med Júnior Brumado, Gustav Isaksen og Oliver Sørensen i en hovedrolle. De tre FCM’ere gjorde det flere gange svært for Horsens-forsvaret, når den lillaklædte offensiv stak afsted i kontrafasen.

Efter ti minutter kom gevisten, da Gustav Isaksen som vanligt trak ind i banen og afsluttede mod det lange hjørne. Forsøget endte på stolpen og røg tilbage i spil. Her var værternes James Gomez uheldig og ramte bolden, som strøg retur – denne gang i netmaskerne.

0-1 og en god start på søndagsdysten.

Herefter sad FCM på kampen, men i midten af 1. halvleg kom AC Horsens frem til en stor chance ud af ingenting. Anders K. Jacobsen var først på en returbold i feltet og afsluttede tørt mod det lange hjørne. Jonas Lössl var chanceløs og kunne kun se til, da bolden ramte indersiden af stolpen.

Heldigvis røg kuglen ikke over stregen, men tilbage i spil, hvor Paulinho fik raget kastanjerne ud af ilden.

Hjemmeholdets chance var en enlig svale i de første 45 minutter, hvor FCM sad på overtaget – oftest på modstandernes banehalvdel. Særligt Gustav Isaksen havde flere muligheder for at sætte kniven ind i slutfasen, men AC Horsens holdt stand og kunne gå til pause bagud med en.

2. halvleg startede hektisk, og værterne lagde et anderledes tungt pres mod det midtjyske mål. Det resulterede i en fri hovedstødschance til Magnus Jensen i det 50. minut, men heldigvis for Thomas Thomasbergs mandskab fik den store midterforsvarer ikke udplaceret Jonas Lössl.

I det 60. minut blev FCM straffet for et kvarter med manglende energi. Et horsensiansk hjørnespark endte for fødderne af den tidligere akademispiller, Jonas Gemmer, som prikkede bolden ind over stregen. Heldigvis løftede linjevogteren korrekt flaget for offside.

En advarsel til gæsterne, der skulle finde tilbage til de samme dyder som i kampens første 45 minutter.

Med tyve minutter igen viste FCM et glimt af kvalitet, da Kristoffer Olsson udnyttede en opspilsfejl i Horsens-defensiven. På sin førsteberøring sendte den svenske landsholdsspiller Gustav Isaksen alene i dybden, og her var det 22-årige offensiv-es køligheden selv. 0-2.

Isaksens 11. ligamål, og han nærmer sig dermed toppen af 3F Superligas topscorerliste.

Målet lagde en dæmper på kampen, og FCM kunne til slut køre sejren hjem i ren cruise control. Dermed er den flotte udebanestatistik også intakt, hvor midtjyderne som det eneste hold fortsat er ubesejrede på fremmed græs i indeværende sæson af 3F Superliga.

Start XI (4-4-2): Jonas Lössl, Henrik Dalsgaard, Stefan Gartenmann, Juninho, Paulinho, Emiliano Martínez, Kristoffer Olsson, Oliver Sørensen, Armin Gigovic, Gustav Isaksen, Júnior Brumado.

Indskiftninger: Aral Simsir (62′), Charles (67′), Edward Chilufya (75′), Mads Døhr Thychosen (75′).

Expected Goals

Se Expected Goals for begge hold og alle spillere i kampen

AC Horsens ACH
0:2
FC Midtjylland FCM

Spillerstatistik

Se kampstatistik for alle spillere i kampen

Heatmap/Touchmap

Se positionering og boldberøringer for alle spillere i kampen

AC Horsens ACH
0:2
FC Midtjylland FCM

Holdstatistik

Se kampstatistik for begge hold i kampen

AC Horsens ACH
0:2
FC Midtjylland FCM