3F Superliga
søndag 7/4 kl. 18:00
Ceres Park
AGF AGF
0:1
FCM FC Midtjylland
D. Osorio (21")

Hård fight og tre point

I en tæt kamp med tonsvis af dueller sejrede FC Midtjylland søndag aften med 0-1 i Aarhus. Dermed indtager Thomas Thomasbergs tropper en midlertidig 1. plads i 3F Superliga.

En forårsaften i Aarhus om tre vigtige point i Mesterskabsspillet.

Thomas Thomasberg og trænerteamet havde rystet posen forud for opgøret, hvor både André Rømer, Henrik Dalsgaard, Victor Bak og Charles var med fra start.

Dysten startede jævnbyrdigt, og der skulle gå et kvarter før den første store chance indtraf. AGF’s Mikael Anderson strøg afsted i en kontra, inden han kom frem til en farlig afslutning, der strejfede overliggeren bag Jonas Lössl.

Efter 20 minutters spil viste gæsterne for første gang tænder, da Victor Bak smækkede et fladt indlæg i feltet. Her kom Cho Gue-sung først på bolden, men blev nedlagt. Dommer Jakob Sundberg pegede på pletten.

Sparket fra 11-meterpletten tog Darío Osorio sig af – og på stensikker vis. 0-1.

Kort før pause brændte det på igen – endnu en gang med den chilenske landsholdsspiller i en hovedrolle. Målscoreren til det første mål løb fra den aarhusianske defensiv, men alene med keeper Bailey Peacock-Farrell blev Darío Osorio pillet.

Efter en kontrolleret og velspillet 1. halvleg i FCM-øjne blev de sidste 45 minutter anderledes rodet. Begge hold kæmpede med at producere chancer, og det skabte i stedet et duelfyldt kampbillede.

Med seks minutter igen af den ordinære spilletid blev indskiftede Tobias Anker takseret for et direkte rødt kort, da han fraveg en oplagt scoringsmulighed på en stikning fra Oliver Sørensen mod Cho Gue-sung.

Dermed skulle slutminutterne spilles en mand i overtal. Ikke desto mindre var det hjemmeholdet, der fik slutfasens største mulighed, da Mikkel Duelund testede Jonas Lössl, som diskede op med en pragtredning.

Føringen holdt og resulterede i tre vigtige point i en tæt 3F Superligatop, hvor FCM overtager 1. pladsen forud for Brøndbys møde med Silkeborg i morgen.

Start XI (4-4-2): Jonas Lössl, Henrik Dalsgaard, Ingi Ingason, Mads Bech, Victor Bak, Darío Osorio, André Rømer, Oliver Sørensen, Charles, Franculino Djú, Cho Gue-sung.

Indskiftninger: Armin Gigovic (60′), Ola Brynhildsen (60′), Aral Simsir (68′), Emiliano Martínez (68′), Juninho (85′).

Expected Goals

Se Expected Goals for begge hold og alle spillere i kampen

AGF AGF
0:1
FC Midtjylland FCM

Spillerstatistik

Se kampstatistik for alle spillere i kampen

Heatmap/Touchmap

Se positionering og boldberøringer for alle spillere i kampen

AGF AGF
0:1
FC Midtjylland FCM

Holdstatistik

Se kampstatistik for begge hold i kampen

AGF AGF
0:1
FC Midtjylland FCM