Oddset Pokalen
torsdag 14/5 kl. 17:00
Parken
FCK F.C. København
0:1
FCM FC Midtjylland
Lee Han-Beom (82")

FC Midtjylland er pokalmestre efter nervepirrende finale

Lee Han-beom blev matchvinder i en flot kulisse fuld af fight, nerve og intensitet. FC Midtjylland er pokalvindere 2026 – den tredje pokaltitel i klubbens historie.

Den syvende pokalfinale i FC Midtjyllands historie og den første af slagsen mod F.C. København. Scenen var sat til én af de dage, der samler fodbolddanmark.

På den midtjyske endetribune stod der: Skriv historie i dag – bliv husket i morgen. Et symbol på det, der var på spil denne Kristi Himmelfartsdag i hovedstaden.

Finalens første mulighed bød sig efter ti minutter. Et hjørnespark af Aral Simsir endte ved bagstolpen, hvor Martin Erlic fik hovedet på, men forsøget gik et stykke over mål. De efterfølgende TV-billeder indikerede, at chancen måske var større end ved første øjekast.

En ny dødbold skabte muligheder i det 20. minut. Mads Bechs lange indkast dumpede ned foran Denil Castillo, som lurede i feltet. Skuddet var hårdt og rent, men præcisionen manglede.

Med 30′ på uret brændte det på i den modsatte ende. Mohamed Elyounoussi blev sendt i dybden, men alene med Elias Olafsson blev den islandske keeper den store. Største mulighed til ‘hjemmeholdet’ hidtil.

Forkastelige scener fra FCK-endetribunen kort før 2. halvlegs start forlængede pausen, men efter nogle minutters ekstra ventetid kunne opgørets fase to begynde.

Her startede de blå- og hvidklædte som værende de mest nærgående, men FCM åd sig lige så stille tilbage i opgøret og satte sig mere og mere på tingene. Kampen havde intensitet og nerve snarere end chancer og flot spil.

I slutfasen kom scoringen. Et frispark fra Aral Simsir ramte pandebrasken på en storspillende Lee Han-beom, der headede kuglen i kassen bag Dominik Kotarski. FCM-endetribunen gik amok. Vilde scener i København og 1-0 til FC Midtjylland.

Den tredje pokaltitel var nu inden for rækkevidde.

Cho Gue-sung havde mulighed for at gøre sin sydkoreanske landsmand kunsten efter, men skarpheden udeblev. Det viste sig dog at være lige meget – føringen holdt, og FC Midtjylland er pokalmestre 2026.

Tak til de mere end 16.500 FCM-fans, der larmede fra start til slut. Den her er til jer.

Expected Goals

Se Expected Goals for holdene og alle skud i kampen

F.C. København FCK
0:1
FC Midtjylland FCM

Momentum

Se holdenes momentum i løbet af kampen

Statistik

Se kampstatistik for holdene i kampen

F.C. København FCK
0:1
FC Midtjylland FCM