Europa League
torsdag 30/7 kl. 19:00
MCH Arena
FCM FC Midtjylland
0:2
BJK Besiktas JK
Milot Rashica (70")
Orkun Kökcü (76")

Exit mod Beşiktaş efter hård 2. halvleg

FC Midtjylland er ude af Europa League-kvalifikationen efter endnu et nederlag til Beşiktaş. En flot 1. halvleg blev ikke fulgt op efter pausen, hvor hjemmeholdet spillede store dele i undertal.

Torsdag aften blev der taget hul på returopgøret mod tyrkiske Beşiktaş i Europa League-kvalifikationen på MCH Arena, hvor 10.227 tilskuere var mødt op for at støtte midtjyderne i sæsonens første hjemmekamp.

Det første opgør, som blev spillet i Istanbul, endte 1-0 til tyrkerne, hvilket betød, at midtjyderne fortsat havde alt at spille for. Værterne kom også godt fra start, da først Darío Osorio forsøgte sig på mål, og kort efter burde Franculino have gjort det til 1-0, men sparket ramte stolpen.

Franculino fik chancen igen senere i 1. halvleg, da han på en flot solotur afdriblede gæsternes midtbane og på ny sparkede kuglen på stolpen – denne gang med ydersiden. Den største midtjyske chance hidtil.

Der var gang i begge ender og chancer nok til mere, men pausestillingen forblev 0-0.

Ti minutter inde i 2. halvleg fik Martin Erlić sit andet gule kort i kampen og måtte derfor forlade banen. FC Midtjylland var reduceret til ti mand, og det gjorde vilkårene for et comeback svære.

Midtjyderne kæmpede bravt, og efter et flot opspil af Cho Gue-sung, Darío Osorio og Kjell Wätjen var sidstnævnte tæt på at bringe hjemmeholdet foran i sin officielle debut på MCH Arena.

Men med 20 minutter igen gik den ikke længere, og Beşiktaş udnyttede overtallet. Først gjorde Milot Rashica det til 1-0, inden Orkun Kokcu kort tid efter scorede til 2-0 på et straffespark.

Det forblev også resultatet, og FC Midtjylland træder derfor ind i 3. kvalifikationsrunde til Conference League, hvor den samlede vinder af Bohemian FC og FC Ballkani venter.

Expected Goals

Se Expected Goals for holdene og alle skud i kampen

FC Midtjylland FCM
0:2
Besiktas JK BJK

Momentum

Se holdenes momentum i løbet af kampen

Statistik

Se kampstatistik for holdene i kampen

FC Midtjylland FCM
0:2
Besiktas JK BJK