3F Superliga
søndag 1/5 kl. 18:00
MCH Arena
FCM FC Midtjylland
0:0
FCK F.C. København

Topbraget ender målløst

FC Midtjylland og F.C. København spillede 0-0 på MCH Arena i en intens affære, og dermed har FCM fortsat tre point op til FCK i toppen af tabellen.

Søndag bød på et af sæsonens allermest definerende opgør for FC Midtjylland. Førerholdet i ligaen, FCK, var på besøg i Herning, hvor FCM med en sejr kunne indhente københavnernes forspring i toppen af tabellen.

Det skete på et tætpakket MCH Arena, der var helt udsolgt. De 11.288 tilskuere måtte spejde langt efter de skadede Evander og Elias Olafsson, ligesom Erik Sviatchenko heller ikke var blevet klar til at starte inde. Til gengæld kunne de se følgende mandskab på banen fra start.

Start XI (3-4-3): David Ousted, Henrik Dalsgaard, Daniel Høegh, Mads Døhr Thychosen, Joel Andersson, Paulinho, Raphael Onyedika, Charles, Gustav Isaksen, Edward Chilufya, Anders Dreyer.

FC Midtjylland kom flyvende ud af starthullerne og lagde et tungt pres på FCK i kampens indledning. Det blev farligt i udeholdets felt tre gange i det første kvarter.

Først blev Gustav Isaksen nedlagt i feltet, uden det dog var til straffespark. Dernæst kom Charles helt fri i en gunstig position, men brasilianerens træk blev for langt. Dernæst var det Boilesen, som var centimeter fra at lave selvmål på en overplaceret tilbagelægning, men Grabara i FCK-målet fik akkurat afværget situationen.

Den gode spillemæssige start blev dog ikke omvekslet til mål, inden FCK kom mere ind i kampen. De sidste 20 minutter af første halvleg var mere lige og uden de store scoringsmuligheder.

Med den gode start i baghovedet ærgrede FCM-lejren sig nok over, at der stod 0-0 i pausen, men der var fortsat 45 minutter at jagte en sejr i.

Anden halvleg åbnede noget mere roligt end første, og FCM havde svært ved at tilspille sig de store chancer mod et kompakt FCK-forsvar. Omvendt blev David Ousted heller ikke for alvor testet, og det var generelt begrænset med muligheder.

Bo Henriksen foretog efter godt en time en række udskiftninger, og herefter satte FCM sig igen på kampen og satte FCK under pres. Det udmøntede sig i en række gode angreb, hvor det sidste manglede, før det blev helt farligt.

Den store chance kom først kort før tid, hvor Pione Sisto afsluttede tæt under mål, men skuddet blev igen reddet.

Derfor sluttede det hele 0-0, og dermed er FCK’s forspring i toppen af tabellen fortsat tre point.

Næste hjemmekamp er allerede på onsdag, hvor Vejle gæster MCH Arena i returkampen i semifinalen i Sydbank Pokalen.

Expected Goals

Se Expected Goals for begge hold og alle spillere i kampen

FC Midtjylland FCM
0:0
F.C. København FCK

Spillerstatistik

Se kampstatistik for alle spillere i kampen

Heatmap/Touchmap

Se positionering og boldberøringer for alle spillere i kampen

FC Midtjylland FCM
0:0
F.C. København FCK

Holdstatistik

Se kampstatistik for begge hold i kampen

FC Midtjylland FCM
0:0
F.C. København FCK