Ekstra siddepladser frigivet
Køb billet til FCN-kampen her
3F Superliga
søndag 13/3 kl. 18:00
MCH Arena
FCM FC Midtjylland
0:1
FCK F.C. København
K. Babacar (95")

FCM lider overtidsnederlag til FCK

F.C. København løb med alle tre point i overtiden efter en ellers god og lige kamp, som FC Midtjylland havde flere gode muligheder for at vinde.

Søndag aften var F.C. København på besøg i Herning. Et sted, de ikke har vundet i mere end fem år. Ikke desto mindre var der lagt op til et tæt topbrag med tanke på de to holds placeringer øverst i tabellen.

Med en sejr kunne Bo Henriksens mandskab indhente FCK i toppen af ligaen, og det havde han udvalgt følgende FCM’ere til at jagte fra start.

Start XI (3-5-2): Elias Olafsson, Henrik Dalsgaard, Erik Sviatchenko, Daniel Høegh, Joel Andersson, Nikolas Dyhr, Raphael Onyedika, Charles, Evander, Gustav Isaksen, Junior Brumado.

Hvis nogen var i tvivl om kampens betydning, var den tvivl fejet væk, inden der var gået ti minutter. Begge mandskaber gik til stålet i duellerne og gav ikke en meter væk til modstanderen.

Den intense indledning blev afløst af en mere stille periode, hvor de to hold ikke tillod hinanden meget og omvendt ikke satsede fremad. Generelt var det meget lige indtil det 30. minut.

Herfra tog FCM den spillemæssige taktstok og angreb flere gange i stærke sekvenser. Der var en håndfuld optræk til store muligheder, men de fleste angreb manglede den sidste skarphed i den afgørende aflevering og beslutning.

Dermed var det 0-0, da dommeren blæste i fløjten efter de første 45 minutter.

Anden halvleg begyndte i samme dur, og tre minutter inde i den fik Evander kampens hidtidige største mulighed, men 10’eren sparkede over fra en god position i feltet.

Ti minutter senere havde Junior Brumado et udmærket langskudsforsøg, men også det spark blev afvist.

Herefter faldt tempoet og kvaliteten en smule i kampen, og der gik lang tid, før det igen blev farligt. Det var indskiftede Pione Sisto, som også forsøgte sig udefra, men det ellers kraftfulde skud blev reddet.

I overtiden fik FC Midtjylland den sidste chance, men fra tæt hold missede Evander.

I stedet løb FCK med alle tre point, da de i overtidens sidste minut scorede efter en fejl af Elias Olafsson. Kampen sluttede dermed 1-0 til københavnerne, der udbygger forspringet til FCM i toppen af tabellen.

Expected Goals

Se Expected Goals for begge hold og alle spillere i kampen

FC Midtjylland FCM
0:1
F.C. København FCK

Spillerstatistik

Se kampstatistik for alle spillere i kampen

Heatmap/Touchmap

Se positionering og boldberøringer for alle spillere i kampen

FC Midtjylland FCM
0:1
F.C. København FCK

Holdstatistik

Se kampstatistik for begge hold i kampen

FC Midtjylland FCM
0:1
F.C. København FCK