Ekstra siddepladser frigivet
Køb billet til FCN-kampen her
Europa League
torsdag 6/10 kl. 21:00
MCH Arena
FCM FC Midtjylland
G. Isaksen (54")
Juninho (85")
2:2
FEY Feyenoord
S. Szymański (21")
O. Kökçü (45")

Flot comeback sikrer point mod Feyenoord

FC Midtjylland kom bagud med to, men leverede et flot comeback efter pausen og sikrede 2-2 mod hollandske Feyenoord. Gustav Isaksen og Juninho scorede midtjydernes mål.

Torsdag aften skulle FCM forsøge at ride videre på Europa League-bølgen fra storsejren over Lazio. Denne gang gæstede hollandske Feyenoord det midtjyske.

Begge hold stod forud for opgøret noteret for tre point i turneringens gruppe F, og der var dermed lagt op til en tæt dyst på en kølig aften i Herning.

Start XI (4-3-3): Jonas Lössl, Joel Andersson (73′ Mads Døhr Thychosen), Henrik Dalsgaard, Erik Sviatchenko (46′ Juninho), Paulinho (84′ Nikolas Dyhr), Emiliano Martínez, Kristoffer Olsson, Evander, Gustav Isaksen, Sory Kaba (46′ Anders Dreyer), Pione Sisto (73′ Edward Chilufya).

Hjemmeholdet startede kampen fint, og efter syv minutter tilkæmpede Gustav Isaksen et frispark på kanten af Feyenoord-feltet. Den 21-årige offensivspiller tog sig selv af sparket, som strøg få centimeter forbi overliggeren.

Efter et kvarters spil slog Joel Andersson en bold i dybden. Gustav Isaksen var nok en gang på spil og løb fra sin direkte modstander og endte alene med målmand Justin Bijlow. Desværre blev U21-landsholdsspillerens skud blokeret i sidste sekund.

Kort tid efter fik Feyenoords Sebastian Szymanski netmaskerne til at blafre efter kombinationsspil i FCM-feltet, men linjevogteren løftede flaget for offside. Efter VAR-gennemgang pegede dommeren dog på midterlinjen, og scoringen blev dermed godkendt.

0-1 til gæsterne og en hård skæbne for Albert Capellas’ tropper, som ellers var startet flot.

Få minutter før pause pegede kampens dommer på pletten, da VAR-billeder havde set Evander ramme bolden med armen i feltet. Orkun Kocku omsatte sparket fra 11-meterpletten til mål, selvom Jonas Lössl fik fingrene på læderkuglen. 0-2 efter de første 45 minutter.

FCM startede 2. halvleg godt, og efter 54 minutter resulterede det i en scoring til hjemmeholdet. Pione Sisto driblede på venstrekanten, før han fandt Gustav Isaksen ved bagerste stolpe. Den tidligere akademispiller huggede til bolden på sin førsteberøring, og kuglen strøg over i det lange hjørne til 1-2.

Kort tid efter blev Gustav Isaksen igen spillet fri  – denne gang i venstresiden. Med sit signatur-træk bag om støttebenet snød FCM’eren sin direkte modstander, og det efterfølgende spark var tæt på at volde Justin Bijlow problemer, men den hollandske målmand afværgede truslen.

Det hvidklædte hjemmehold fortsatte de fine takter, og med tyve minutter igen sparkede Pione Sisto et frispark på overliggeren.

Efter 85 minutter kom forløsningen, da Evander sparkede et hårdt indlæg ind i feltet, hvor indskiftede Juninho lurerede. Med en resolut inderside sparkede den brasilianske midterforsvarer bolden i nettet. 2-2 og et flot comeback foran de 9.044 tilskuere.

 

Expected Goals

Se Expected Goals for begge hold og alle spillere i kampen

FC Midtjylland FCM
2:2
Feyenoord FEY

Spillerstatistik

Se kampstatistik for alle spillere i kampen

Heatmap/Touchmap

Se positionering og boldberøringer for alle spillere i kampen

FC Midtjylland FCM
2:2
Feyenoord FEY

Holdstatistik

Se kampstatistik for begge hold i kampen

FC Midtjylland FCM
2:2
Feyenoord FEY