3F Superliga
fredag 27/10 kl. 19:00
MCH Arena
FCM FC Midtjylland
D. Osorio (10")
A. Gabriel (47")
2:1
LBK Lyngby BK
A. Guðjohnsen (23")

Herrefight og tre vigtige point mod Lyngby

På en flot fight samt mål fra Darío Osorio og Adam Gabriel sikrede FC Midtjylland sig tre lune point på en kølig efterårsaften i Herning.

Fredagens modstander har de seneste år været en hård nød at knække i FCM-regi. Denne aften endte det dog, som det skulle; med en midtjysk sejr.

Ikke desto mindre var det Lyngby, der tilspillede sig dystens første store chance, da Andri Gudjohnson modtog bolden alene i det lille felt. Heldigvis for værterne fik den islandske angriber et dårligt træf på læderkuglen, som Martin Fraisl i buret nemt kunne samle op.

I det 12. minut straffede FCM gæsterne. Darío Osorio fandt holdkammerat Adam Gabriel i højresiden, inden den hårdtarbejdende back sendte bolden tilbage i fødderne på chileneren. Med sin første berøring smækkede den 19-årige offensivspiller kuglen ind bag Mads Kikkenborg til 1-0.

Darío Osorios anden scoring i seks kampe siden skiftet til det midtjyske.

Og sådan tænder man op for MCH Arena. I den næste periode indtraf flere store FCM-chancer, hvor særligt Cho Gue-sung og målscorer Darío Osorio sværmede om de turkisklædte gæsters mål.

Stik mod spil og chancer svarede Lyngby tilbage halvvejs inde i 1. halvleg. En dybdebold snød værternes defensiv, og en tværpasning fra Frederik Gytkjær spillede Andri Gudjohnson helt fri foran mål. Her missede 9’eren ikke. 1-1.

Det sortklædte hjemmehold fortsatte med at presse ufortrødent på, og flere gange var man marginaler fra at udbygge. Først ved Adam Gabriel og efterfølgende Ingi Ingason via hjørnespark.

På trods af chancerne faldt der ikke flere mål i 1. halvleg, men blot ét minut inde i opgørets fase to udbyggede FCM langt om længe. Folk havde knap fundet sig til rette forud for 2. halvleg, inden FCM havde lagt sig i førersædet på ny. Et hjørnespark endte i stor tumult, og mest vaks var Adam Gabriel, som mellem venner og fjender prikkede bolden i netmaskerne.

Med 60′ på stadionuret var Franculino tæt på at udbygge. André Rømer sendte en sukkerbold i dybden, og angriberen fra Guinea-Bissau løb forbi gæsternes forsvarskæde, men den efterfølgende afslutning strøg over overliggeren.

Trods FCM-overtaget bød Lyngby sig også til. Særligt Gylfi Sigurdsson var farlig med et afrettet skud fra distancen, mens Cho Gue-sung og Kristoffer Olsson i den anden ende var tæt på at lukke og slukke opgøret ad flere omgange.

I det døende minutter brændte det på i den midtjyske ende, men her viste Martin Fraisl flotte reflekser på stregen. Der faldt ikke flere scoringer i en intens sidste fase, hvor udeholdets Casper Winther fik direkte rødt for at bremse Aral Simsir i en kontra.

En fredag aften med tre lune point foran 8.604 tilskuere, og den niende kamp på stribe som ubesejrede.

Start XI: Martin Fraisl, Adam Gabriel, Ingi Ingason, Mads Bech, Paulinho, Oliver Sørensen, André Rømer, Kristoffer Olsson, Darío Osorio, Franculino Djú, Cho Gue-sung.

Indskiftninger: Aral Simsir (62′), Ola Brynhildsen (62′), Henrik Dalsgaard (77′), Armin Gigovic (90′), Nikolas Dyhr (90′).

Expected Goals

Se Expected Goals for begge hold og alle spillere i kampen

FC Midtjylland FCM
2:1
Lyngby BK LBK

Spillerstatistik

Se kampstatistik for alle spillere i kampen

Heatmap/Touchmap

Se positionering og boldberøringer for alle spillere i kampen

FC Midtjylland FCM
2:1
Lyngby BK LBK

Holdstatistik

Se kampstatistik for begge hold i kampen

FC Midtjylland FCM
2:1
Lyngby BK LBK