3F Superliga
søndag 23/8 kl. 14:00
MCH Arena
FCM FC Midtjylland
Dario Osorio (28")
1:0
RFC Randers FC

Osorio-drømmemål afgjorde tingene mod Randers

Darío Osorio tegnede sig for kampens store øjeblik, mens buret blev holdt rent i den anden ende. Det hele endte 1-0 på MCH Arena.

Den anden hjemmekamp på fire dage ventede søndag, da Randers FC gæstede MCH Arena i 3F Superliga.

Til opgøret gav Mike Tullberg chancen til Kjell Wätjen, Sofus Johannesen og Stanley Iheanacho, der leverede flotte indhop i midtugen.

Gæsterne var tættest på i kampens indledning, da Martin Sjolstad blev sendt i dybden. Afslutningen sad lige på Elias Olafsson, men returen blev farlig og strøg få centimeter forbi mål.

FCM åd sig stille og roligt ind i kampen, og lidt over ti minutter inde testede Darío Osorio Randers-buret fra distancen. Sparket var hårdt og sad yderligt, men manglede den sidste præcision.

To af de nye i start 11’eren, Sofus Johannesen og Stanley Iheanacho, var tæt på at skabe kampens første mål. Philip Billing fandt førstnævnte alene på venstresiden, som svang et indlæg i boksen til et frit hovedstød for sidstnævnte, men igen manglede den sidste skarphed.

En halv time inde kom gevinsten, da Darío Osorio tilføjede endnu et drømmemål til samlingen. Den chilenske landsholdsspiller tæmmede kuglen med låret og first-timede den videre ind i netmaskerne.

Wow, Osorio. 1-0.

Det kunne også være blevet 2-0 inden pause, men Stanley Iheanacho var uheldig og ramte stolpen.

Randers testede også træværket. I det 65. minut brød Elies Mahmoud alene igennem på højresiden. Den franske kantspiller sparkede mod det lange hjørne, men ramte venstre stolpe.

Der var ikke flere store chancer at skrive hjem om i 2. halvleg, men resultatet holdt. En vigtig sejr og tre point i toppen af rækken. 10.290 så med fra lægterne.

Expected Goals

Se Expected Goals for holdene og alle skud i kampen

FC Midtjylland FCM
1:0
Randers FC RFC

Momentum

Se holdenes momentum i løbet af kampen

Statistik

Se kampstatistik for holdene i kampen

FC Midtjylland FCM
1:0
Randers FC RFC