Champions League
onsdag 30/9 kl. 21:00
MCH Arena
FCM FC Midtjylland
S. Kaba (65")
A. Scholz (84")
F. Onyeka (88")
A. Dreyer (91")
4:1
SLA SK Slavia Prag
P. Olayinka (3")

FC Midtjylland er klar til Champions League efter drama

FC Midtjylland slår Slavia Prag 4-1 efter en vanvittig afslutning på kampen. Dermed er FCM i gruppespillet i Champions League for første gang nogensinde.

Den vigtigste kamp i FC Midtjyllands 21-årige historie. Sådan blev returopgøret mod Slavia Prag beskrevet forud for kampen.

Denne kamp var det sidste skridt ind i Europas fineste selskab – Champions League-gruppespillet.

Første møde i Prag var endt 0-0, så det hele skulle afgøres på MCH Arena. Slagets gang blev styret af verdens bedste dommer, Damir Skomina fra Slovenien. Præcist kl. 21.00 fløjtede han op, efter Champions League-hymnen kort forinden havde lydt for første gang nogensinde i Herning.

Kampen var blot to minutter gammel, da Slavia Prag bragte sig foran. Peter Olayinka fik afsluttet på en løs chance, der desværre landede inde i netmaskerne. Chancen kom efter et hjørnespark, som i to omgange ikke blev clearet ordentligt.

En ærgerlig situation og en ærgerlig start på opgøret.

Til gengæld stod Slavia Prag med et fordelagtigt udgangspunkt – især grundet reglen om udebanemål. Det kom hurtigt til syne med tidligt tidsudtræk og et udehold, som trak sig længere tilbage på banen.

Langsomt fik FCM bedre fodfæste efter en svær start. Spillet hang en smule bedre sammen, men det var svært at bryde gennem den tjekkiske defensiv. De få farlige situationer i kampens første halve time var alle i en offsidesituation efter dødbolde.

Det sidste kvarter af 1. halvleg så bedre ud, men det blev ved tilløb til chancer. Flere gange manglede den sidste berøring eller aflevering, før det blev rigtigt farligt. Omvendt så man ikke meget til Slavia Prag, som i begyndelsen var nærgående i flere situationer.

Dermed var stillingen 0-1 i pausen, der passende kunne bruges på at få justeret i det midtjyske omklædningsrum.

Ikke meget ændrede sig dog i indledningen af 2. halvleg. Mange af de samme ord fra 1. halvleg beskrev kampbilledet meget godt. Derfor foretog Brian Priske også relativt tidligt de to første indskiftninger. Kreatørerne Evander og Pione Sisto blev erstattet af Bozhidar Kraev og Anders Dreyer kort før, at uret rundende 60 minutter.

Ved et hjørnespark var FCM tæt på at få udlignet, men Sory Kaba fik ikke kontrol over afslutningen.

Det gjorde han dog kort efter, da et perfekt indlæg fra Awer Mabil ramte panden på Sory Kaba. Hovedstødet strøg forbi den fremadstormende keeper og direkte i mål. Forrygende aktion af angriberen, der kom højt til vejrs. 1-1 efter 65 minutter.

Moralen fik et stød i den rigtige retning, og der var nu godt en halv time til at score det afgørende mål.

Det var dog Slavia Prag, som først fik to fine muligheder, men Jesper Hansen var på plads, mens FCM trak luft ind til et sidste angrebstryk.

Drama på MCH Arena

FC Midtjylland fik tilkæmpet sig et hjørnespark efter 78 minutter, som førte til en situation, hvor en Slavia Prag-spiller, har hånd på bolden. Dommeren peger på pletten og fløjter. Straffespark til FCM.

Sory Kaba tager straffesparket, men afslutningen i højre side bliver pareret. VAR-vognen melder dog til dommeren 30 sekunder senere, at sparket skal tages om. Efter store tjekkiske protester og minutters ventetid er det nu Alexander Scholz, som står klar til at sparke.

Forsvarspilleren er iskold og scorer til 2-1 med et spark i venstre side. Fem minutter efter straffesparket blev dømt, er stillingen 2-1 til FCM.

Slavia Prag var nu tvunget i angreb, men det betød bare masser af plads i den anden ende. Efter 88 minutter brød Frank Onyeka igennem og udplacerede keeperen. Reelt afgjorde han kampen, men det var ikke slut endnu.

Anders Dreyer sparkede tre minutter senere bolden på overliggeren, men var selv over returen, som han bankede i netmaskerne til 4-1.

Det hele var afgjort. Alt var glemt om 1. halvleg. 4 mål i en sindssyg 2. halvleg.

FC Midtjylland er i gruppespillet i Champions League for første gang i historien.

Expected Goals

Se Expected Goals for begge hold og alle spillere i kampen

FC Midtjylland FCM
4:1
SK Slavia Prag SLA

Spillerstatistik

Se kampstatistik for alle spillere i kampen

Heatmap/Touchmap

Se positionering og boldberøringer for alle spillere i kampen

FC Midtjylland FCM
4:1
SK Slavia Prag SLA

Holdstatistik

Se kampstatistik for begge hold i kampen

FC Midtjylland FCM
4:1
SK Slavia Prag SLA