3F Superliga
fredag 4/3 kl. 18:00
MCH Arena
FCM FC Midtjylland
N. Dyhr (12")
Evander (21")
Evander (25")
3:1
VFF Viborg FF
J. Grot (45")

FC Midtjylland slår Viborg i det midtjyske derby

To mål af Evander og en enkelt pind fra Nikolas Dyhr sørgede for 3-1 over lokalrivalerne fra Viborg.

For første gang i mere end fem år var der lokalderby på MCH Arena. Det skete, da Viborg gæstede FC Midtjylland fredag aften.

Her skulle FCM forsøge at hente sin første ligasejr, men inden det for alvor gik løs på grønsværen, var der fokus på mere alvorlige ting. FC Midtjylland markerede nemlig sin støtte til børn i Ukraine med en specialtrøje, som efter kampen skulle bortauktioneres, hvor hele beløbet gik til UNICEF’s indsats i Ukraine.

Efter den flotte markering og en flot tifo fra fansene stod følgende FCM-mandskab klar til at kæmpe for en sejr.

Start XI (3-5-2): Elias Olafsson, Henrik Dalsgaard, Daniel Høegh, Mads Døhr Thychosen, Joel Andersson, Nikolas Dyhr, Raphael Onyedika, Charles, Evander, Gustav Isaksen, Junior Brumado.

FC Midtjylland kom fremragende fra start i derbyet og var her, der og alle vegne i den første halve time.

Inden måltavlen havde rundet 30 minutter, stod der 3-0 til FCM. Tre fine mål af først Nikolas Dyhr og kort efter to gange Evander bragte lægterne i kog. Det var hamrende effektivt af FCM’erne, som altså førte med tre efter en halv times spil.

Kort før pausen fik gæsterne dog reduceret, og stillingen efter de første 45 minutter var derfor 3-1 efter en halvleg med masser af flow i FCM-offensiven.

I anden omgang overlod FCM lidt af initiativet til Viborg, der var mest på bolden i starten. Det blev dog ikke vekslet til specielt store muligheder, og anden halvleg var generelt ganske chancefattig.

I det 72. minut kom Edward Chilufya på banen til sin debut, og han fik hurtigt sat sit aftryk på kampen. I sin første aktion satte han en Viborg-spiller af og blev nedlagt. Det resulterede i Mads Lauritsens andet gule kort, og udvisningen syntes afgørende for opgørets udfald.

I hvert fald skete der ikke meget mere udover et par halve chancer til FC Midtjylland i kampens slutning, og dermed endte det hele 3-1.

Den stærke første halve time blev altså omsat til tre point i toppen af tabellen. En herlig fredag aften med god stemning på tribunerne og en vigtig sejr i det midtjyske derby.

Expected Goals

Se Expected Goals for begge hold og alle spillere i kampen

FC Midtjylland FCM
3:1
Viborg FF VFF

Spillerstatistik

Se kampstatistik for alle spillere i kampen

Heatmap/Touchmap

Se positionering og boldberøringer for alle spillere i kampen

FC Midtjylland FCM
3:1
Viborg FF VFF

Holdstatistik

Se kampstatistik for begge hold i kampen

FC Midtjylland FCM
3:1
Viborg FF VFF