Europa League
torsdag 13/10 kl. 18:45
De Kuip
FEY Feyenoord
Q. Timber (32")
D. Hancko (48")
2:2
FCM FC Midtjylland
E. Martínez (16")
E. Sviatchenko (58")

Mandfolkeindsats på De Kuip sikrer vigtigt point

FC Midtjylland leverede en flot indsats i sin kamp nr. 100 i europæisk fodbold, da det blev til 2-2 på De Kuip i Rotterdam.

Torsdag aften gæstede FCM det ikoniske hollandske fodboldstadion, De Kuip, i 4. runde af Europa League-gruppespillet. Over for midtjyderne stod Feyenoord, som Albert Capellas’ tropper spillede 2-2 med for præcis en uge siden i Herning.

Inden opgøret lå samtlige hold i turneringens gruppe F på fire point, og der var derfor tale om et vigtigt opgør i jagten på FCM’s videre færd i Europa.

Udover at være et vigtigt opgør i dette års europæiske kampagne var aftenen også en fejring af FCM’s kamp nr. 100 i Europa. En stor mulighed for at skrive endnu et mindeværdigt kapitel i klubbens historie foran 500 fremmødte udefans.

Start XI (4-3-3): Jonas Lössl, Mads Døhr Thychosen, Henrik Dalsgaard (41′ Juninho), Erik Sviatchenko, Paulinho, Emiliano Martínez (88’ Oliver Sørensen), Kristoffer Olsson, Evander (88’ Charles), Gustav Isaksen, Anders Dreyer (88’ Edward Chilufya), Pione Sisto (66′ Sory Kaba).

FCM blev mødt af en voldsom lydkulisse fra start. Efter fem minutter fik hjemmeholdet sin første chance, da Santiago Martinez sparkede et fladt indlæg en meters penge forbi mål.

Kort tid efter gik det stærkt den anden vej, da Anders Dreyer sendte Gustav Isaksen i dybden. Den 21-årige offensivspiller løb fra sin direkte mand, men alene med Justin Bijlow i Feyenoord-buret blev FCM-spilleren den lille i duellen, da den hollandske målmand parerede bolden til hjørne.

Herefter fulgte en god periode, hvor udeholdet dominerede på bolden og spillede sig frem til flere potentielle chancer. Et vidne om at FCM’erne kunne være med på den svære udebane.

I det 16. minut sendte Emiliano Martínez midtjyderne i ekstase, da den uruguayanske løbemaskine kanonerede et skud i nettet fra distancen. 1-0 til FCM efter en flot start på kampen.

Feyenoord var tæt på at svare tilbage kort tid efter, da hollænderne ramte stolpen. Returbolden havnede i hovedet på Gernot Trauner, og forsvarsspillerens forsøg blev på utrolig vis pareret af Jonas Lössl.

30 minutter inde i opgøret udlignede hjemmeholdet, da Santiago Gimenez blev sendt dybt. Efter en smule klumpspil blev bolden sendt ud til Sebastian Szymanski, der køligt lagde den ind til en fri Quinten Timber. Den hollandske midtbanespiller svigtede ikke. 1-1.

Kort før pause blev Gustav Isaksen spillet fri foran Feyenoord-feltet, og kun en hollandsk sidste-sekunds-parade forhindrede den hurtige højrefløj i at score sæsonens tredje Europa League-mål.

Holdene var knap kommet ud fra pause, før hjemmeholdet scorede igen. Et hjørnespark blev forlænget til bagerste stolpe, hvor David Hancko lurede og scorede sikkert. 2-1 til Feyenoord.

FCM var herefter på hælene, men ud af ingenting fik Erik Sviatchenko pludselig netmaskerne til at blafre i den anden ende. Et Evander-frispark havnede i anførerens luftbane, og på flot vis dirigerede han bolden forbi Justin Bijlow til 2-2.

Opgøret udviklede sig undervejs til en hårdspillet kamp, og efter 75 minutter havde dommer Rade Obrenovic svunget fem gule kort afsted – to af dem til FCM.

Efter 80 minutter ramte indskiftede Patrik Wålemark stolpen for Feyenoord, og det vidnede om, at der ventede midtjyderne et tungt pres i kampens slutminutter.

Det hårdtarbejdende udehold holdt dog stand, og dermed blev det til endnu et vigtigt point i Europa League-gruppespillet.

Expected Goals

Se Expected Goals for begge hold og alle spillere i kampen

Feyenoord FEY
2:2
FC Midtjylland FCM

Spillerstatistik

Se kampstatistik for alle spillere i kampen

Heatmap/Touchmap

Se positionering og boldberøringer for alle spillere i kampen

Feyenoord FEY
2:2
FC Midtjylland FCM

Holdstatistik

Se kampstatistik for begge hold i kampen

Feyenoord FEY
2:2
FC Midtjylland FCM