3F Superliga
fredag 5/8 kl. 20:00
Lyngby Stadion
LBK Lyngby BK
E. Nielsen (44")
M. Kristensen (61")
S. Magnússon (87")
3:3
FCM FC Midtjylland
S. Kaba (4")
N. Dyhr (15")
A. Dreyer (32")

Hård skæbne i Lyngby

FC Midtjylland kom foran 3-0, men smed føringen undervejs i anden halvleg, da det blev til 3-3 mod Lyngby Boldklub.

Fredag aften var FCM nok engang i fredagsaktion, da ‘Ulvene’ gæstede Lyngby Boldklub i 4. runde af 3F Superliga.

Med en overbevisende 5-1’er i Odense sidste weekend skulle midtjyderne bygge videre på den gode udebaneform, som før aftenens runde lød på fem sejre i træk.

Start XI (3-4-3): Elias Olafsson, Henrik Dalsgaard, Erik Sviatchenko, Paulinho, Joel Andersson, Raphael Onyedika, Oliver Sørensen, Nikolas Dyhr (75′ Stefan Gartenmann), Anders Dreyer (87′ Charles), Gustav Isaksen (63′ Edward Chilufya), Sory Kaba (63′ Júnior Brumado).

I Lyngbys hyggelige omgivelser, der stod i stor kontrast til tirsdagens Champions League-dyst på mægtige Estádio da Luz i Lissabon, startede FCM bedst.

Efter tre minutter sendte Henrik Dalsgaard en bold i dybden til Joel Andersson. Den svenske wingback viste sin næse for assistspillet, da han fladt fandt Sory Kaba i Lyngby-feltet. FCM-angriberen svigtede ikke på serveringen og bragte ‘Ulvene’ foran 1-0.

Efter 13 minutter var Gustav Isaksen millimeter fra at øge føringen, da den unge offensivspiller headede forbi mål på et Anders Dreyer-indlæg.

Kort tid efter eksekverede midtjyderne, da Henrik Dalsgaard viste overblik og fandt forsvarskollega Nikolas Dyhr i dybden. Den tidligere akademispiller sparkede med sit uvante højreben fladt forbi Frederik Ibsen i Lyngby-målet. 2-0 til FCM.

I det 32. minut leverede Anders Dreyer en sand perle. Den 24-årige FCM-topscorer lavede tunnel på sin direkte modstander, før han uden for feltet kanonerede bolden i mål til 3-0. Oplægget kom fra Nikolas Dyhr, som forinden havde revet Lyngby-forsvaret over med et dybdeløb.

Kort før pause reducerede Lyngby, da angriber Emil Nielsen steg højest på et indlæg og stangede bolden i det lange hjørne. Målet blev også det sidste i en begivenhedsrig 1. halvleg.

2. halvleg var knap startet, før Gustav Isaksen sparkede et fladt skud på stolpen. I stedet for at gå i mål, gik bolden tilbage i spil.

Ud af ingenting fik Lyngby en mulighed for endnu en reducering, da dommer Aydin Uslu pegede på pletten efter et kort VAR-stop. Nikolas Dyhr havde begået straffespark, som hjemmeholdets Mathias Kristensen sikkert omsatte. Dermed var FCM’s føring formindsket til 3-2.

FCM var under et anderledes pres i 2. halvleg, og hvad der efter 30 minutter lignede en sikker sejr, havde forandret sig til en hård fight.

Lyngby bragte sig på 3-3 kort før slutfløjt, da hjemmeholdet udnyttede et hjørnespark.

Begge hold angreb heftigt til slut, men flere mål blev det ikke til. Dermed endte det med en kold dukkert til FCM, der spillede en flot 1. halvleg, men tabte det hele på gulvet efter pausen.

Expected Goals

Se Expected Goals for begge hold og alle spillere i kampen

Lyngby BK LBK
3:3
FC Midtjylland FCM

Spillerstatistik

Se kampstatistik for alle spillere i kampen

Heatmap/Touchmap

Se positionering og boldberøringer for alle spillere i kampen

Lyngby BK LBK
3:3
FC Midtjylland FCM

Holdstatistik

Se kampstatistik for begge hold i kampen

Lyngby BK LBK
3:3
FC Midtjylland FCM