3F Superliga
fredag 29/7 kl. 19:00
Nature Energy Park
OB OB
M. Frøkjær-Jensen (32")
1:5
FCM FC Midtjylland
A. Dreyer (24")
G. Isaksen (52")
A. Dreyer (58")
S. Kaba (61")
P. Sisto (73")

FCM storsejrer mod OB

FC Midtjylland havde fredag aften snøret målstøvlerne, da OB blev besejret med overbevisende 5-1 i 3. runde af 3F Superliga.

FCM spillede nok engang fredag aften, da “Ulvene” var taget til det fynske for at møde OB i 3. runde af 3F Superliga.

Sidste opgør mellem de to hold var tilbage i pokalfinalen den 26. maj, hvor midtjyderne kunne løfte trofæet efter straffespark.

Den midlertidige cheftræner, Henrik Jensen, havde valgt en startopstilling, som indeholdt seks tidligere FCM-akademispillere.

Start XI (3-4-3): Elias Olafsson, Henrik Dalsgaard, Erik Sviatchenko (65′ Paulinho), Juninho, Joel Andersson (77′ Mads Døhr Thychosen), Oliver Sørensen (65′ Charles), Raphael Onyedika, Nikolas Dyhr, Anders Dreyer, Gustav Isaksen (56′ Pione Sisto), Sory Kaba (65′ Edward Chilufya).

Dystens første mulighed faldt efter fem minutter, da Gustav Isaksen driblede til baglinjen, inden den unge offensivspiller slog en flad bold i feltet. Kuglen ramte en OB-spiller og gik i mål, men forinden havde bolden været ude, og målet blev underkendt.

FCM kom foran efter 24 minutter, da Erik Sviatchenko sendte en bold i dybden til Anders Dreyer. OB-målmand Hans Christian Bernat tøvede, og det udnyttede den 24-årige målsluger, da han afdriblede målmanden og sendte bolden i et tomt mål til 1-0.

I det 31. minut udnyttede OB’s Mads Frøkjær en nedfaldsbold i feltet, da han sparkede højt i nettet uden chance for Elias Olafsson i målet. 1-1.

I slutningen af første halvleg fik FCM en god mulighed, da Nikolas Dyhr smækkede et indlæg i feltet. Sory Kaba snød Bjørn Paulsen med en kropsfinte og tilkæmpede sig et frit hovedstød, som desværre manglede kvalitet og strøg forbi venstre målstolpe.

Der skulle ikke gå længe af anden halvleg, før endnu en scoring faldt. Sory Kaba gik ned i banen, før han vendte på en tallerken og sendte Gustav Isaksen alene mod OB-målet. Den 21-årige fløjspiller afdriblede Hans Christian Bernat og sendte bolden i nettet til 2-1.

Herefter gik FCM mål-bonanza. Først bragede Anders Dreyer bolden i nettet efter en tilbagelægning fra Joel Andersson, inden Sory Kaba efter lidt over en times spil satte prikken over i’et på en flot præstation, da angriberen smækkede bolden fladt i mål på et skud uden for feltet.

Efter 73 minutter øgede midtjyderne nok engang, da Pione Sisto på et følt langskud lagde bolden i nettet til 5-1.

Dermed sikrede FCM sig en overbevisende sejr på en flot – og kynisk – anden halvleg. Nu venter der et spændende opgør tirsdag, når holdet skal møde SL Benfica på Estadio da Luz i Lissabon i 3. runde af Champions League-kvalifikationen.

Undervejs i kampen var der god stemning fra de 500 fremmødte FCM-fans, som altså så holdet hive sæsonens første sejr i 3F Superliga i hus.

Expected Goals

Se Expected Goals for begge hold og alle spillere i kampen

OB OB
1:5
FC Midtjylland FCM

Spillerstatistik

Se kampstatistik for alle spillere i kampen

Heatmap/Touchmap

Se positionering og boldberøringer for alle spillere i kampen

OB OB
1:5
FC Midtjylland FCM

Holdstatistik

Se kampstatistik for begge hold i kampen

OB OB
1:5
FC Midtjylland FCM