3F Superliga
mandag 11/3 kl. 19:00
Cepheus Park
RFC Randers FC
0:1
FCM FC Midtjylland
O. Sørensen (25")

Vigtig arbejdssejr i Randers

Det blev til en sand arbejdssejr i Randers, hvor spillet aldrig flød, men de tre point kom ind på kontoen.

En notorisk god modstander i FCM-øjemed ventede mandag aften. Med en sejr kunne midtjyderne spille sig tilbage på 1. pladsen i 3F Superliga.

Ikke desto mindre startede gæsterne dårligt, og efter blot to minutter brændte det på, da Jonas Lössl ikke kom ordentligt ud til en dybdebold, hvilket skabte en stor mulighed for Randers’ Lasso Coulibaly.

20 minutter inde opstod den første store FCM-chance, da Cho Gue-sung fra en uvant position på venstrekanten smækkede et fladt indlæg i feltet. Her lurede Ola Brynhildsen, som fik foden på, men ikke nok præcision til at dirigere kuglen i mål.

Thomasbergs tropper satte kort tid efter kniven ind, da Oliver Sørensen kom først på en retur i feltet, der var opstået efter et langt indkast fra Mads Bech. Den 22-årige midtbanekriger – som fyldte år i går – satte indersiden på, og så stod der 0-1.

Den tidligere akademispillers femte ligascoring denne sæson.

Kort tid efter var Randers tæt på at udligne, da Mohammed Fuseini blev spillet alene i dybden, men Jonas Lössl parerede flot.

Der gik ikke længe, før samme opskrift skabte endnu en stor Fuseini-mulighed, men den 21-årige ghaneser ramte bolden skidt, der på tilfældig vis strøg på overliggeren.

Hjemmeholdet havde flere store chancer, men marginalerne var med FCM. Det var man tæt på at straffe med 60′ på stadionuret, da indskiftede Charles sendte raketten, Darío Osorio, alene i dybden. Den chilenske landsholdsspiller leverede dog en skidt førsteberøring og måtte afslutte fra en for spids vinkel.

Spillet kom aldrig for alvor til at flyde på en svær bane, men føringen holdt ved. Dermed endte det hele 0-1 til Thomas Thomasbergs tropper i cheftrænerens første tilbagevenden på sin gamle hjemmebane.

Det bliver nok ikke en sejr, der skriver sig ind i historiebøgerne som værende velspillet og spektakulær, men de tre point kom i hus og sender FCM tilbage på 1. pladsen i 3F Superliga.

Undervejs kom Henrik Dalsgaard ind til sin kamp nr. 100 i FC Midtjylland-trøjen. Der skal lyde et stort tillykke med milepælen til den erfarne højreback.

Start XI (4-4-2): Jonas Lössl, Adam Gabriel, Ingi Ingason, Mads Bech, Victor Bak, Darío Osorio, Armin Gigovic, Oliver Sørensen, Aral Simsir, Ola Brynhildsen, Cho Gue-sung.

Indskiftninger: Henrik Dalsgaard (56′), Charles (56′), Emiliano Martínez (71′), Joel Andersson (79′), Franculino Djú (79).

Expected Goals

Se Expected Goals for begge hold og alle spillere i kampen

Randers FC RFC
0:1
FC Midtjylland FCM

Spillerstatistik

Se kampstatistik for alle spillere i kampen

Heatmap/Touchmap

Se positionering og boldberøringer for alle spillere i kampen

Randers FC RFC
0:1
FC Midtjylland FCM

Holdstatistik

Se kampstatistik for begge hold i kampen

Randers FC RFC
0:1
FC Midtjylland FCM