3F Superliga
søndag 13/11 kl. 20:00
Cepheus Park
RFC Randers FC
0:0
FCM FC Midtjylland

Nulløsning runder året af

Den sidste kvalitet manglede, da FC Midtjylland søndag aften rundede 2022 af ved at spille 0-0 i Randers.

Søndag aften rundede FC Midtjylland 2022-året af, da Cepheus Park dannede ramme om 3F Superligas sidste kamp før vinterpausen.

En sejr ville sikre midtjyderne en plads i top seks inden den tre måneder lange pause, mens Randers med minimum ét point ligeledes ville indtage en plads over den forjættede slutspilsstreg.

Start XI (4-3-3): Jonas Lössl, Joel Andersson, Stefan Gartenmann, Erik Sviatchenko, Paulinho, Emiliano Martínez, Oliver Sørensen, Charles, Anders Dreyer, Sory Kaba, Gustav Isaksen.

Opgøret startede jævnbyrdigt. Begge hold stod kompakt, og det gjorde det svært at sætte kniven ind i jagten på dystens første chance.

Meget af spillet foregik på banens midte, og det var også en af FCM’s centrale folk, som kom til mulighed nummer ét efter knap ti minutters spil. Charles havde fundet plads i start 11’eren, og den brasilianske midtbanespiller trykkede på kassen. Kuglen strøg et stykke forbi Randers-buret.

Efter 25 minutter kom værterne frem til sin første chance, da Joel Anderssons tvillingebror – Adam Andersson – afsluttede fra distancen. Jonas Lössl læste dog sparket, som gik få centimeter forbi venstre målstolpe.

En tredjedel inde i opgøret viste Gustav Isaksen lidt af sin farlighed, da han blev sendt i dybden af Emiliano Martinez. Den formstærke fløjspiller tog et træk ind i banen, før han afsluttede mod mål. Alexander Nybo i Randers-buret diskede dog op med en solid redning.

Få minutter efter kom Randers frem til den hidtil største chance, da Mikkel Kallesøe fra en position på kanten af feltet fik et godt træf på en nedfaldsbold. Jonas Lössl var chanceløs, men heldigvis gik bolden få centimeter udenom højre stolpe.

2. halvleg startede med en stor FCM-chance, da Charles fik hælen på et hjørnespark. En hjemmeholds-fod afværgede dog chancen i sidste sekund. Få sekunder efter kombinerede Anders Dreyer og Gustav Isaksen, inden sidstnævnte sparkede et stykke over mål fra en farlig position i feltet.

Resten af kampen blev en chancefattig affære, hvor ingen af holdene havde den fornødne kvalitet eller det tiltrængte held til at bryde modstanderens forsvarskæde op. Kort før slutfløjt kom Randers til et helt frit skud i det lille felt, men forsøget blev grebet ud af Jonas Lössl.

Dermed sluttede det hele 0-0. FCM går nu på en tre måneder lang vinterpause, før holdet kickstarter forårssæsonen mod Sporting CP i Europa League knockout-playoffrunden d. 16. februar 2023.

Expected Goals

Se Expected Goals for begge hold og alle spillere i kampen

Randers FC RFC
0:0
FC Midtjylland FCM

Spillerstatistik

Se kampstatistik for alle spillere i kampen

Heatmap/Touchmap

Se positionering og boldberøringer for alle spillere i kampen

Randers FC RFC
0:0
FC Midtjylland FCM

Holdstatistik

Se kampstatistik for begge hold i kampen

Randers FC RFC
0:0
FC Midtjylland FCM