Europa League
torsdag 27/10 kl. 18:45
Stadio Olimpico
LAZ S.S. Lazio
S. Milinković-Savić (36")
Pedro (58")
2:1
FCM FC Midtjylland
G. Isaksen (8")

Smalt nederlag til sprudlende italienere

Gustav Isaksen bragte FC Midtjylland foran, men Lazio svarede tilbage og øgede senere føringen. Det hele endte 2-1 i en begivenhedsrig affære på Stadio Olimpico.

Torsdag aften stod FCM over for en svær opgave, da det italienske storhold, Lazio, tog imod midtjyderne på Stadio Olimpico i Rom.

Det første opgør mellem de to mandskaber endte 5-1 til Albert Capellas og co., men forud for torsdagens dyst udtrykte den 54-årige cheftræner bevidsthed om, at der ventede en særdeles svær opgave i møde nummer to mellem mandskaberne.

– Lazio er for gode til, at vi stiller os ned og forsvarer. Derfor vil vi forsøge at vinde kampen, og vi må se, hvad der sker derfra, udtrykte det catalanske cheftræner på onsdagens pressemødet forud for dysten.

Start XI (4-3-3): Jonas Lössl, Joel Andersson, Henrik Dalsgaard, Erik Sviatchenko, Paulinho, Emiliano Martínez, Charles, Evander, Gustav Isaksen, Anders Dreyer, Edward Chilufya.

Hjemmeholdet startede med at lægge et hårdt tryk, men efter otte minutter fik FCM netmaskerne til at blafre. Brandvarme Gustav Isaksen samlede en bold op på Lazios sidste tredjedel, før den 21-årige kantspiller vendte på en tallerken og smækkede bolden bag Ivan Provedel i italienernes bur.

1-0 til midtjyderne og en fremragende indledning på kampen.

Lazio forsøgte at svare hurtigt tilbage, da en nedfaldsbold dumpede ned foran Sergej Milinkovic-Savic i feltet. Heldigvis for FCM sparkede den serbiske verdensstjerne et stykke over mål.

Herefter fulgte en periode, hvor begge mandskaber snuste sporadisk til modstanderens mål. Emiliano Martínez havde et fornuftigt forsøg fra distancen, mens Lazios Toma Basic skabte uro i den anden ende.

Efter 33 minutter leverede Jonas Lössl en stor redning, da den 33-årige målmand parerede et spark mod det lange hjørne fra brasilianske Felipe Anderson.

Kort tid efter udlignede Lazio, da kaptajn Sergej Milinkovic-Savic tørt sparkede bolden fladt i nettet uden chance for Jonas Lössl. 1-1.

Det italienske hjemmehold fik smag for tingene, som 1. halvleg nærmede sig sin afslutning, men FCM holdt stand og kunne gå til pause ved status quo.

FCM kom godt ud til de sidste 45 minutter, da Paulinho lagde en høj bold ind i feltet, som Anders Dreyer fik hovedet på. Det lignede, at kuglen gik i mål, men i stedet ramte den overliggeren og fløj ud til Edward Chilufya, som flugtede få centimeter forbi Lazio-buret. Marginaler fra en drømmestart på 2. halvleg.

Kort tid efter skabte en misforståelse på midten en farlig kontramulighed til hjemmeholdet. Mattia Zaccagni sparkede på mål, men på flot vis formåede Jonas Lössl at dirigere bolden på overliggeren og videre ud til hjørnespark.

Efter 58 minutter satte romerne kniven ind, da en flad bold endte hos indskiftede Pedro, som stod alene på bagerste stolpe. Den tidligere Champions League-finalemålscorer eksekverede tørt bolden ind bag Jonas Lössl til 2-1.

Lazio var tæt på at udbygge to tredjedele inde i opgøret, da Felipe Anderson blev sendt afsted på en friløber. Jonas Lössl fortsatte dog de fine takter og med en flot refleksredning holdt den tidligere akademispiller bolden ude af mål.

Med et kvarter igen voldte Anders Dreyer problemer i Lazio-forsvaret, da den 24-årige offensivspiller smed et højt indlæg i feltet. I stedet for at ramme en medspiller var bolden tæt på at placere Ivan Provedel, som dog formåede at vippe bolden ud af farezonen.

Pludselig smagte det af point, men ud af ingenting nettede Pedro i den anden ende. Heldigvis viste et efterfølgende VAR-tjek, at den spanske tekniker stod for langt fremme i en offside-position, hvorfor målet blev annulleret.

På en tilfældighed fik også FCM’s Juninho netmaskerne til at blafre, men igen fløjtede dommer Daniel Stefanski for offside.

Trods et par FCM-muligheder i de døende minutter formåede gæsterne ikke at svare tilbage, og dermed endte det hele 2-1 til Lazio. Resultatet betyder, at holdet skal ud og lave et resultat næste torsdag på hjemmebane mod Sturm Graz i jagten på europæisk fodbold efter vinterpausen.

Expected Goals

Se Expected Goals for begge hold og alle spillere i kampen

S.S. Lazio LAZ
2:1
FC Midtjylland FCM

Spillerstatistik

Se kampstatistik for alle spillere i kampen

Heatmap/Touchmap

Se positionering og boldberøringer for alle spillere i kampen

S.S. Lazio LAZ
2:1
FC Midtjylland FCM

Holdstatistik

Se kampstatistik for begge hold i kampen

S.S. Lazio LAZ
2:1
FC Midtjylland FCM