Fra den kommende sæson bliver den 18-årige midtbanespiller, Hassan Momodu Kashietu, en del af FC Midtjyllands U19-hold.
Han kommer til klubben fra den strategiske samarbejdspartner i Nigeria, FC Ebedei, og han ser frem til at trække i støvlerne og løbe på banen for FC Midtjyllands ældste akademimandskab.
– Jeg er meget glad for at være her. Det er en drøm for mig, og jeg er virkelig stolt af mig selv. Det er stort og en milepæl, så jeg ser frem til at komme i gang.
– Jeg håber på, at jeg gennem min tid her i FC Midtjylland kan komme til at spille på førsteholdet. Jeg tror på, at jeg får nogle virkelig gode oplevelser, lærer en masse og udvikler mig som person og som spiller.
– Jeg glæder mig til at komme i gang, og jeg glæder mig til at lære de andre at kende. Det er et spændende skridt i min karriere.
Også Head of FCM Nigeria, Jonas Dal, glæder sig over den nyeste tilføjelse til det midtjyske akademi.
– Hassan er en stærk spiller, som er god i duellerne og arbejder hårdt uden bold. Han er hurtig i sit pres og har en god evne til at læse spillet, hvilket ofte gør, at han kommer først på bolden. Det gør det svært for modstanderne at spille sig ud af presset.
– Han er god til at time sine løb og finde de rigtige positioner. Samtidig har han udviklet sig teknisk og er blevet mere sikker på bolden, hvilket har løftet hans spil. Det bliver spændende at følge hans videre udvikling.
Velkommen til FC Midtjylland, Hassan.
