Efter to ugers træning er det blevet tid til årets første test, når 1. divisionsklubben Esbjerg fB i dag gæster hybridbanen i Herning Fremad i en træningskamp.
– Vi har sat to gode uger sammen, hvor vi har fået trænet en masse. Der har været meget fokus på det fysiske, så drengene glæder sig til at komme i kamp. Det er altid en god og spændende følelse at skulle spille den første kamp i en opstart, fortæller assistenttræner Kristian Bach Bak.
– Vi kommer til at give en halvlegs spilletid til 22 spillere, som får nogle vigtige minutter i benene. Der er en masse unge spillere med, som skal vise sig frem, og jeg glæder mig til at se et sultent hold komme i kamp, fortsætter han.
– I den seneste uge har vi haft fokus på den defensive del i forhold til vores pres og forsvar mod indlægsspil. Man ser noget andet til kampe, så det bliver godt at se, hvor vi står i forhold til det fokuspunkt. Ellers er det vigtigste, at drengene får nogle minutter i benene og kommer tættere på topformen, lyder det fra Kristian Bach Bak.
Træningskampen fløjtes i gang kl. 13.00 på hybridbanen på Herning Fremads anlæg.
Truppen
24 spillere er udtaget til kampen, og det forventes, at hele holdet skiftes i pausen. Blandt andet er nyerhvervelsen Ousmane Diomande og Emil Berggreen, som træner med i FCM i øjeblikket, samt en række U19-spillere med i truppen.
Elias Olafsson
Jared Thompson
Joel Andersson
Daniel Høegh
Henrik Dalsgaard
Erik Sviatchenko
Nikolas Dyhr
Fabrice Mezema
Ousmane Diomande (U19)
Mikkel Fischer (U19)
Pontus Texel (U19)
Pione Sisto
Awer Mabil
Oliver Sørensen
Charles
Gustav Isaksen
Oscar Fraulo
Valdemar Andreasen (U19)
Danijel Djuric (U19)
Andreas Nibe (U19)
Junior Brumado
Mads Hansen
Emil Berggreen
Juan Moreno