Torsdagens opgør mellem KF Egnatia og FC Midtjylland i UEFA Conference League flyttes fra Arena Kombëtare i Tirana til Elbasan Arena i Elbasan.
Beslutningen er truffet af UEFA efter dialog med de lokale myndigheder som følge af de igangværende demonstrationer i Tirana.
Kampen fløjtes fortsat i gang kl. 18.45, og der vil være adgang for tilskuere.
FC Midtjyllands medrejsende fans, der har købt billet gennem klubben, vil modtage nærmere information om de praktiske forhold direkte på mail.