Lørdag spillede FC Midtjyllands U17-hold deres næstsidste kamp i sæsonen mod AGF.
Midtjyderne bragte sig foran efter 18 minutter, hvor Nathaniel Perez Torres fik sendt bolden i nettet. Efter 45 minutter blev gæsternes føring øget til 0-2 efter et selvmål af AGF.
Midtjyderne holdt stillingen indtil kort før slutfløjtet.
I det 90. minut scorede AGF’s Johan Friis Mortensen til 1-2, mens Nikolaj Lund Hyttel fulgte trop og ét minut senere sikrede en udligning til hjemmeholdet. 2-2.
Det betød, at de to hold skulle i straffesparkskonkurrence. Her måtte Mathias Rahbeks tropper se sig slået med seks scoringer mod AGF’s syv scoringer.
AGF kunne tage to point med sig fra weekendens opgør, mens FC Midtjylland måtte nøjes med et enkelt point.
U17 spiller deres sidste kamp i sæsonen lørdag den 20. juni kl. 15.15 på udebane mod F.C. København.
Du kan se den aktuelle stilling og kampprogrammet for U17 her.
AGF U17 2-2 FC Midtjylland U17 (7-6)
18′ 0-1 Nathaniel Perez Torres
45′ 0-2 Silas Bager
90′ 1-2 Johan Friis Mortensen
91′ 2-2 Nikolaj Lund Hyttel
FCM XI: Jonas Holmgaard, Lau Overgaard, Jesse Bulus Stephen, Tristan Malik Due Lawaetz, Oskar Borko, Noah Kjer, Benjamin Mujkanovic, Frederik Nykjær, Tahir Kolici, Nathaniel Perez Torres, Viktor Bastrup.
