FC Midtjyllands ældste akademimandskab høstede i weekenden point i Brøndby efter en sejr på straffesparkskonkurrence.
Alexander Mani Gudjonsson skulle ikke bruge mere end 13 minutter, før han fik hul på bylden og bragte midtjyderne foran 1-0.
Føringen var dog kort, for kun syv minutter senere sparkede Brøndbys Oskar Fenger kuglen i nettet og reducerede. Knap havde man nået at blinke før Sebastian Lodberg også lod sig skrive på måltavlen med målet til 1-2.
Mathias Schou ville også være med og igen blev der reduceret. 2-2 efter kun 24 minutters spilletid.
Brøndby bragte sig foran 3-2, da Oskar Fenger scorede sit andet mål i opgøret, men FC Midtjylland spillede sig til en udligning, da Lucky Clement fik netmaskerne til at blafre i det 45. minut.
Den midtjyske højrekant, Alberto Velasquez, blev sendt af banen med et rødt kort med et kvarter tilbage.
Opgøret endte 3-3 og betød derfor, at de to mandskaber skulle i straffesparkskonkurrence. Niclas Hougaards tropper tog sejren med otte scoringer over for Brøndbys seks.
U19 skal igen i aktion på onsdag, når turen går til Aalborg. Kampen fløjtes i gang kl. 18.00 på AaB’s Anlæg.
Du kan se den aktuelle stilling og kampprogram for U19 Ligaen her.
Brøndby U19 3-3 FC Midtjylland U19 (3-2)
13′ 0-1 Alexander Mani Gudjonsson
20′ 1-1 Oskar Fenger
23′ 1-2 Sebastian Lodberg
24′ 2-2 Mathias Schou
37′ 3-2 Oskar Fenger
45′ 3-3 Lucky Clement
Start XI: Sigurdur Jökull Ingvason, Egill Orri Arnarsson, Chichi Yohann Rayann Junior Capo, Lucky Clement, Frederik Vestergaard, Emmanuel Alase, James Alphinas, Malik Pimpong, Sebastian Lodberg, Alberto Velasquez, Alexander Mani Gudjonsson.
