I går blev det til tre vigtige point hjemme mod Lyngby BK.
I starten af november venter to spændende hjemmekampe mere, inden landskampspausen.
Torsdag den 5. november kl. 18.45 venter et europæisk brag mod AFC Ajax i vores tredje kamp i ligafasen af Conference League.
Søndag den 8. november kl. 18.00 er der vigtige point på spil, når vi tager imod Sønderjyske Fodbold hjemme på MCH Arena i 3F Superliga, hvorefter næste hjemmekamp spilles i december.
Billetsalgene til begge kampe er netop startet.
Sæsonkort og BilletFlex
Alle sæsonkort er naturligvis gældende til kampene på helt almindelig vis. Kan du som sæsonkortholder ikke komme, så husk at få frigivet din plads senest 48 timer før kampstart, så en anden kan få glæde af den, og du samtidig kan få registreret et fremmøde.
Alle med BilletFlex skal som altid trække billet til kampene. Vi opfordrer til at få trukket sin BilletFlex-billet i god tid, hvis man ved, at man kommer til kampene, da vi ikke kan garantere en plads, hvis der skulle blive udsolgt.
Fuld gang i fanzonen
Som altid er fanzonen bag Faxe Kondi-tribunen åben til kampene. Vi åbner to timer før kampstart, og alle med billet eller sæsonkort er velkommen til at kigge forbi fanzonen, hvor der vil være musik og underholdning frem mod kampstart.
OBS. Når du skal logge ind i billetsystemet for at købe billet, skal du fremover logge ind med FCM ID i den loginboks, du møder. Har du endnu ikke et FCM ID, kan du stadig logge ind med din almindelige bruger i billetsystemet. Det kan du gøre ved at klikke på linket i teksten under loginboksen, hvorefter den gamle loginboks kommer frem.