Tilmelding til Fan Forum 2025 er åben
Tilmeld dig her

Akademiet

Edvard Sundbø Pettersen solgt til Sandefjord

Edvard Sundbø Pettersen skifter tilbage til hjemlandet, idet midtbanespilleren genforenes med sin tidligere klub, Sandefjord Fotball.

29/08/24
Christian Rothausen
Foto: Daniel Stentz

I januar 2023 skiftede Edvard Sundbø Pettersen fra Sandefjord. Nu går turen retur til nordmændene, der har købt den 18-årige midtbanespiller fri af kontrakten i FC Midtjylland.

Edvard Sundbø Pettersen nåede 21 kampe i U19-regi i FC Midtjylland, heriblandt en enkelt optræden i UEFA Youth League. Undervejs blev det til to danske mesterskaber.

Sandefjord spiller til dagligt i den bedste norske fodboldrække, Eliteserien, hvor man i skrivende stund er placeret på en 14. plads.

Der skal lyde et held og lykke med udfordringerne tilbage i hjemlandet samt et tak for indsatsen.