Klubben

Ekstra pladser frigivet til pokalbraget mod Brøndby IF

Det er lykkes os at frigive nogle ekstra pladser til søndagens pokalkvartfinale mod Brøndby IF – vent ikke for længe, hvis du skal sikre dig en plads.

08/12/21
Morten Ambo
Foto: Daniel Stentz

På søndag kl. 18.00 venter årets sidste brag på MCH Arena – kampen mod Brøndby IF i kvartfinalen i Sydbank Pokalen. Vi vandt det første opgør med 2-0, og nu skal arbejdet gøres færdigt og semifinalepladsen sikres.

Der er tæt på udsolgt, men det er netop lykkes os at frigive nogle ekstra pladser på Handelsbanken-tribunen, som nu er i åbent salg.

Skynd dig derfor at få fat i en billet til kampen – vi forventer, at de ryger hurtigt. Du kan se program for kampdagen og købe billet via linket nedenfor. Der er bl.a. fuldt åbent i fanzonen med Royal-ølbar, live musik med Hyggesprederen, sjove fodboldaktiviteter og meget mere.

OBS. Husk at du skal fremvise coronapas, når du skal til fodbold på MCH Arena.

Se program og køb billet

Sæsonkortholdere har adgang

Alle sæsonkortholdere har adgang til kampen som en del af sæsonkortet. Man scanner altså blot sæsonkortet ved indgangene til MCH Arena som til en helt almindelig 3F Superliga-kamp, og man skal derfor ikke ind og trække en billet.