For 20-årige David Martínez har skiftet til europæisk fodbold været en målsætning gennem længere tid, og venezuelaneren glæder sig til at tage hul på et nyt kapitel i karrieren.
– Det projekt, klubben har præsenteret for mig, har overbevist mig. Jeg tror på, at jeg er kommet til det helt rigtige sted, og jeg håber, at jeg kan bidrage med rigtig meget til den her klub, indleder den nye FCM’er og fortsætter:
– For mig er det en drøm at komme til Europa. Det er noget, jeg altid har ønsket mig, og nu vil jeg forsøge at gribe den mulighed, jeg har fået, og udnytte den fuldt ud.
FC Midtjylland henter David Martínez
Martínez har samtidig et godt kendskab til FC Midtjylland og har fulgt med i, hvordan klubben har udviklet spillere fra det sydamerikanske kontinent.
– Klubben har allerede vist, at den er rigtig god til at udvikle latinamerikanske spillere. At komme til en klub, hvor der allerede er flere latinamerikanske spillere, gør mig virkelig glad, og jeg glæder mig til at møde dem alle.
Hvad kan fansene forvente af dig?
– De kan forvente, at jeg vil give 100 procent i hver eneste kamp. Jeg kommer til at give alt. Det er en drøm for mig at være her, og jeg er taknemmelig for, at klubben har givet mig den her mulighed, siger David Martínez.
Den teknisk stærke offensivspiller har skrevet under på en kontrakt indtil sommeren 2031.
Gratis D. MARTINEZ #98-tryk
David Martínez kommer til at bære trøjenummer 98 i FC Midtjylland.
FCM Shop fejrer købet af den venezuelanske landsholdsspiller med gratis D. MARTINEZ #98-tryk på din næste trøje. Tilbuddet gælder fra dags dato indtil fredag kl. 23.59.
Bemærk, tilbuddet gælder kun ved onlinekøb.
